Sjældent moselig dukkede op ved sygehus-udgravninger

En "once in a lifetime"-oplevelse.

Sådan beskriver museumsinspektør ved Museum Nordsjælland Esben Aarsleff fundet et mere end 4.000 år gammelt moselig ved udgravningerne til det nye hospital i Hillerød mandag.

Sidste år startede de omfattende arkæologiske undersøgelser på den kommende hospitalsgrund, og mandag var en gravemaskine i gang med at grave den sidste søgegrøft i forundersøgelserne. Grøften blev gravet gennem en serie af tykke tørvelag, da skovlen fik en samling knogler med op, som viste sig at høre til et menneske. Arkæologerne fik stoppet gravemaskinen og kunne samle knoglerne op fra jordbunkerne, som blev gennemsøgt med graveskeer og fik det meste af skelettet reddet.

Var lidt fjumsede
Esben Aaarslef var selv til møde med bygherren, da fundet skete:

"De prøvede at komme igennem på min telefon syv-otte gange, og jeg var hurtigt ude at kigge. Hele holdet var henne og kigge, og alle var lidt fjumsede. Vi var godt klar over, at det kom vi ikke til at opleve igen," fortæller han.

Han husker tilbage på et interview, han gav inden udgravningerne, hvor han sagde, at det kunne være "utroligt fedt" at finde sådan et moselig.

"Og så skete det så. I forhold til lokalarkæologi er det virkelig "once in a lifetime". Det er sjældent, de dukker op."

Moseliget stammer fra stenalderen og er mellem 4000 og måske helt op til 7000 år gammelt. Den afdøde levede i stenalderen, og der er tegn på, at han blev nedlagt som offer i kanten af en nu drænet sø.

Skelettet blev i al hast sendt til København og undersøgt af Niels Lynnerup, professor ved Retsmedicinsk Institut, Antropologisk Laboratorium. Han har fastslået, at den afdøde var en 25-35-årig mand på 175 centimeter.

Sammen med skelettet blev der fundet en 15 centimeter lang pilespids af ben, der måske har siddet i kroppen. Han har desuden fået et kraftigt slag i baghovedet, der kan være dødsårsagen.

Ikke hud og hår

Fundet er dog ikke helt på højde med Tollundmanden eller Grauballemanden, fortæller Esben Aarsleff:

"De har bevaret hud og hår, her har vi kun knoglerne. Hvis der var hud og hår, havde vi ringet til CNN med det samme, for det er meget specielt. Det er klart, at der fascinerende at stå og kigge ind i ansigtet på en 2000 år gammel mand."

Han håber at kunne udstille skelettet på et tidspunkt på museet i Hillerød - det der tidligere hed Folkemuseet, og som er fusioneret med Hørsholm Egns Museum og Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre til et samlet Museum Nordsjælland 1. januar i år.

"Det afhænger af, hvor lang tid det tager at få skelettet konserveret til eftertiden. Samtidig vil vi gerne kunne fortælle den fulde historie om manden, når vi udstiller ham - vi skal have dateringen på plads, og antropologerne til at fortælle, om han er blevet hugget ned, eller hvad der kan være sket. Men det kunne være sjovt at udstille ham - der er lidt mere historie at fortælle, end når man udstiller fem potteskår," siger museumsinspektøren, som lover, at fundet ikke vil forsinke hospitalsbyggeriet.

Museets viden om moseliget vokser over de kommende måneder. Nyeste opdateringer kan ses på www.museumns.dk.


Fakta:
- Fundet skal opfattes som et moseoffer, og det minder på mange måder om de øvrige kendte moselig. Der er således tegn på, at den afdøde blevet nedlagt som offer i kanten af en nu drænet sø. Efterfølgende er søen vokset til og omdannet til mose, og det er den direkte årsag til, at han er blevet bevaret i tørvelagene. Heldige omstændigheder har således bevaret ham frem til i mandags, hvor arkæologerne fra Museum Nordsjælland fandt ham.
- De omfattende arkæologiske undersøgelser på grunden i Hillerød Syd har foreløbig afsløret adskillige bopladser med tilknyttede affaldslag. Sideløbende gennemføres forundersøgelser af endnu en del af den store hospitalsgrund.
- I al hast er skelettet blevet undersøgt og antropologisk bestemt. Endnu mangler flere analyser, hvoraf en C14-datering er den vigtigste, så fundet kan placeres i den rigtige tidsmæssige sammenhæng samt DNA-analyser. Det er håbet, at dateringen kan placere ham samtidig med flere af de fundne bopladser fra den tidlige del af yngre stenalder.
- Skikken med at ofre mennesker, dyr og værdifulde genstande i søer og moser kendes helt tilbage til for 10.000 år siden og fortsætter til langt ind i jernalderen. Netop offerfund fra jernalderen har udgravningerne afsløret flere eksempler på inden for det sidste års tid. Der er således udgravet ofrede hunde, geder, ungtyre og svin – alle fra tiden omkring 0–400 e. Kr. Dertil kommer også nogle ofrede lerkar, hvis indhold desværre ikke er bevaret frem til i dag.