AP Møller-fond støtter byggeri af nye stalde i Dyrehaven
Naturstyrelsen er i gang med at bygge nye stalde til kapervognene og hestene i Dyrehaven.
Her godt en måned efter Dyrehavsbakken er lukket er der stadig heftig aktivitet i Dyrehaven. Et større byggeri er i gang på Materialepladsen nær Kongeporten. Her er håndværkere i gang med at opføre en stald til kaperhestene.
"Det er et tilfælde de to byggeprojekter falder oven i hinanden, men vi har længe ønsket at give vores medarbejder nogle moderne faciliteter på materialepladsen. Når vi samtidig bygger en ny kaperstald er det fordi vi gerne vil sikre at der også fremover vil være hestevogne i Dyrehaven. De er i dag udfordret af, at det er svært at finde egnede stalde i nærområdet i Klampenborg pga. miljøkrav og pladskrav i den nye hestelov”, fortæller skovrider Hans Henrik Christensen Naturstyrelsen Hovedstaden.
Når det er blevet muligt at bygge en ny Kaperstald i dyrehaven, så skyldes det en donation fra A. P. Møller Fonden. De vil gerne støtte muligheden for at besøgende i Dyrehaven, også i fremtiden kan opleve en tur i hestevogn. Der bliver plads til 24 heste i hestestalden, 28 vogne i vognporten samt kuskerum og servicefaciliteter. Byggeriet er på ca. 965 m2 fordelt på 3 bygninger.