400 danskere sendt i kz-lejr fordi de var anderledes

Tim Panduro, journalist på Hillerød Posten er født i 1976 og hans kæreste cand. mag. Maya Schuster er født i 1985. Trods deres relativt unge alder, blev de så fascineret af et hidtil overset hjørne af Anden Verdenskrig, at de måtte skrive bogen ”De asociale - kz-lejrenes glemte danskere”, der udkommer på Gads forlag 1. september.

”Det var et besøg på Hillerød Kirkegård for 6-7 år siden, der skabte den første interesse,” fortæller Tim Panduro. ”Jeg faldt over en mindesten for Herluf Andersen, der døde i koncentrationslejren Neuengamme i slutningen af 1944 og det pirrede min nysgerrighed.”

Fortællingen om Herluf Andersen blev til et par artikler i Hillerød Posten og kom også med i Tim Panduros lokalhistoriske bog Fortællinger fra graven. Men historien om de såkaldt asociale danske kz-fanger havde større potentiale.
”Der gik yderligere nogle år inden vi kastede os over projektet,” fortæller Maya Schuster.

”Tim og jeg gik og snakkede meget om denne sag, og først for to-tre år siden besluttede vi, at vi ville grave mere i emnet.”

I litteraturen er der skrevet meget lidt om de asociale, der har været en lille overset gruppe på omkring 4-500 personer, som blev deporteret til koncentrationslejre i 1944 og 1945. Det var personer som ikke rigtig passede ind i samfundsnormen. Typisk psykisk syge, alkoholikere, hjemløse eller vaneforbrydere, men også folk, der blev arresteret på et mere tilfældigt grundlag.

En panikhandling
Efter at en stor gruppe danske politifolk i september 1944 var blev arresteret og sendt i koncentrationslejr var det tysk politi, der stod for opretholdelsen af ro og orden i Danmark. Og i 1944 besluttede de at gribe ind overfor de asociale.
”Det tyske politi havde ikke styr på kriminaliteten i Danmark, De kriminelle havde frit spil efter at det danske politi var arresteret, og meget tyder på, at anholdelsen af de asociale var en slags panik-handling hos den tyske ledelse,” fortæller Tim Panduro.

”Men hvor stammer udtrykket ”de asociale” fra?”
Maya Schuster: ”Det blev brugt som et helt legitimt begreb af både læger og folk, der forskede i kriminalitet og samfundsforhold fra 1920'erne og frem om folk, som ikke rigtig passede ind i samfundsnormen. De tyske nazister brugte også begrebet og havde en meget ekstrem tilgang til, hvad der skulle gøres ved de, der blev erklæret for asociale.

Kontakt til pårørende
Tim Panduro: ”Vi har haft kontakt til mange pårørende, og for mange familier var de asociale et tabuemne. Familierne har ikke rigtig været klar over hvad der lå bag deportationerne. Og vores research har også vist, at det var meget tilfældigt hvem man anholdt. Hvis politiet valgte at hente en person i en bestemt gade i København, så tog de måske 2-3 andre med, der på den mindste måde passede ind i opfattelsen.”

Arrestationerne fandt sted i København og de største provinsbyer - og det var en blandet skare, der blev deporteret.

”Vi har konstateret, at selv den tyske politiledelse fortrød en del anholdelser. Så ca. 100 af de 430 deporterede blev hentet hjem til Danmark igen i slutningen af 1944 og starten af 1945 i samarbejde med de danske myndigheder. Af de resterende 300 døde ca. halvdelen i tyske koncentrationslejre inden krigens afslutning," siger Maya Schuster.

Ingen hæder
Efter krigen blev der rejst et masse erstatningssager, men de, der var deporterede som asociale, havde betydeligt sværere ved at få erstatning end for eksempel modstandsfolk eller kommunister. Og så sent som i 1973 under Anker Jørgensens regering behandlede Folketinget et forslag om at give efterkommere til de asociale en kompensation.

Folketinget valgte at give en hædersgave til alle andre grupper af deporterede danskere, men regeringen var ved at komme i mindretal, da de asociale også skulle inkluderes blandt de, der skulle have hædersgave. Det ville Folketinget ikke acceptere.

Samarbejde
”To forfattere, og tilmed to forfattere, der lever sammen, hvordan har det fungeret?”
Maya Schuster: ”Det har fungeret fint. Det skyldes nok, at vi tidligt i processen var enige om formen. Det skulle være en journalistisk bog, som godt nok undervejs mere og mere udviklede sig til en bog baseret på grundforskning.”
Tim Panduro: ”Vi aftalte fra starten, at det skulle være en interessant opgave, og at vi ikke ville ”slå hinanden ihjel”. Det har vi holdt, selv om vi måske af og til råbt lidt højt, men det havde vi jo nok også gjort, selv om vi ikke havde skrevet en bog."

"De asociale - kz-lejrenes glemte danskere" kan købes i boghandlere og online fra 1. september.

Forfatterne holder reception for at markere udgivelsen af bogen den 28. august klokken 15.30-19.00 i St. Kannikestræde 19, 1. sal, København.
Alle er velkomne.