Brian kom videre i livet

At påstå Brian Jørgensen har haft det nemt ville være en direkte løgn. Han har fået en hård opdragelse, hvor der ikke var langt fra skældud til slag, og hvor der skulle arbejdes på gården og i farens VVS firma, så snart han kom fra skole.
I skolen i Vester Vedsted var det ikke meget bedre. Her fik han at vide, han var dum og ordblind. Brian kunne nu ellers godt lige at læse, Men fordi han blev grinet af i klasseværelset, foregik hans læsning ofte på toilettet, hvor han kunne læse i ro og fred for de andre elever I 8. Klasse gik den dog ikke længere og Brian gik ud af for at arbejde mere hjemme på gården. Og i VVS forretningen. Og senere som ufaglært sandblæser og maler og alt muligt andet. Brian arbejdede konstant.
"Det var jo en flugt. En flugt fra tankerne og angsten. Jeg kunne ikke sige nej til noget, for hvis jeg fik ro, kom dæmonerne. Derfor cyklede jeg også, så snart der ikke lige var arbejde. Jeg cyklede og cyklede. Omkring 20.000 kilometer i året," fortæller Brian Jørgensen, der med årene blev mere og mere neurotisk.
"Til sidst gik det galt, og jeg blev indlagt på den psykiatriske afdeling i Hviding med en vægt på 60 kilo og en masse depressive tanker. Jeg fik at vide, at jeg var manio-depressiv og fik derfor en masse medicin," fortæller Brian, som dog ikke fik det bedre af medicinen.

Forsøgte selvmord

Brian arbejdede bare videre. Men til sidst gik det galt, og han fik flere små arbejdsskader. Og hvad værre var, så forsøgte han at til sidst begå selvmord. Heldigvis uden succes.
Herefter blev han igen indlagt på psykiatrisk afdeling. Her lavede man flere test på ham, og på grund af dem fandt man ud af, at Brian slet ikke var manio-depressiv, men 'blot' led af massiv angst som følge af barndommen. Mange samtaler med en psykolog åbnede langsomt op for Brians plagede sind, og da han samtidig med indlæggelsen blev testet for sin læsefærdigheder fandt man ud af, at han overhovedet ikke var ordblind, men at han havde læse- og skrivevanskeligheder.
"Det var bare sådan en lettelse, for jeg har altid godt kunne lide at læse. Men på grund af jeg havde fået at vide, jeg var ordblind og var blevet mobbet, havde jeg givet op på det," fortæller Brian, som herefter for alvor fik mod på at blive bedre til at læse.
Det skete ikke mindst som følge af, at han først fik nogle kurser på VUC i Ribe og senere nogle Forberedende Voksenundervisning (FVU) kurser i Esbjerg.
"Det har ændret mit liv fuldstændig. Først at jeg fik talt ud om mine psykiske problemer og dæmoner, men bestemt også at jeg fandt ud af, at jeg rent faktisk godt kunne læse. Og ikke mindst blive bedre til at læse. Folk som kan læse tænker ikke så meget på det, men det er bare så dejligt at kunne," siger Brian Jørgensen smilende og tilføjer med et grin: "Jeg har sågar fået at vide på kurset, at jeg er en mønsterelev. Det har jeg sgu lige godt aldrig prøvet før."

Fået et nyt liv

Den nye læselyst har betydet, at Brian i dag lever et 'nyt' liv.
"Jeg har slet ikke alle de penge, jeg havde, da jeg arbejdede. Og selv om kroppen er ødelagt, så har jeg i dag et godt humør og lyst til livet. Og det er det eneste, der betyder noget," siger Brian Jørgensen, der er kommet i arbejdsprøvning som pædagogmedhjælper på Boldesager Skole.
"Det er lige mig. Jeg synes selv, at jeg er rimelig god til at spotte de elever, som har det svært og har brug for lidt ekstra hjælp og støtte. Og kan jeg bare hjælpe én, så er lykken gjort," siger Brian, der med FVU hjælpen har fået et helt nyt liv: "Det er aldrig for sent," siger han med et stille smil.