Fortsæt til indhold

Borgmester springer ud som graffitimaler

H.P. Geil sprayede budskabet omkring ny trafikkampagne i p-bås

Samfund
Mette Henriksen

“Der sker alt for mange ulykker i trafikken, fordi vi har travlt med alt mulig andet, end at køre bil, når vi er ude at køre. Derfor denne kampagnen, der sætter fokus på, at vi skal køre bil, når vi kører bil.”
Sådan sagde kommunaldirektør Willy Festersen fra Haderslev Kommune i forbindelse med en trafikevent foran rådhuset fredag formiddag. Budskabet blev billedligt gjort af, at borgmester H.P. Geil efterfølgende sprayede kampagnens budskab på p-pladsen foran rådhuset.
Den aktuelle og landsdækkende uopmærksomhedskampagne ”Kør bil, når du kører bil” fra Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension må hellere end gerne opfattes som en løftet pegefinger, for uopmærksomhed involveret i 35 % udgør efterhånden af dødsulykkerne i trafikken (kilde: Vejdirektoratet, red.).
Budskabet om opmærksomhed i trafikken er både henvendt til borgere, men også de ansatte i kommunerne. Det sker bl. a. i form af en intern kampagnefilm, som Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension står bag. Lignende kampagner i store, danske virksomheder har vist, at det har en effekt på folks holdning og adfærd i trafikken, når de møder kampagnebudskaberne på deres arbejdsplads.