Sjælden fugl på besøg ved Skovshoved

Hvordan gik det til, at navnet på en af udseende ret anonym fugl, der yderst sjældent yngler i Danmark, i et par årtier var kendt af næsten alle danskere?
Æren herfor tilkom den folkekære komiker og skuespiller Dirch Passer, og fuglen var selvfølgelig mudderkliren, som mange ikke-fuglekyndige faktisk troede var en fantasifugl, opfundet til lejligheden.
I sin sketch optræder Dirch Passer med uforlignelig mimik som en mildest talt lidt nørdet ornitolog, iklædt gummistøvler, kikkert og sygekassebriller. Medens han spankulerer rundt ude i felten og observerer en mudderklire, beretter han i sin monolog vidt og bredt om mange forskellige og for de flestes vedkommende temmelig eksotiske fugle, for eksempel klukhønen, lommelærken, en urfugl, der 'tikker' ved bordet, og natteravne, der ser på kropsduer inde på Kakadu Bar (dengang et kendt sted i Københavns natteliv).
Mudderkliren vender han tilbage til flere gange.
Mudderkliren er den mindste af klirerne, med sin længde på 18-21 cm ikke større end stæren, og kendes fra andre klirer bl.a. på sin vane med at vippe med hale og bagkrop. Et andet godt kendetegn er det hvide 'komma', der går op til skulderen fra dens hvide bug, der kontrasterer mod dens gråbrune ryg og bryst.
Den yngler langs søer, floder og vandløb, helst med kraftig strøm, fra de sydlige polaregne og spredt i Europa og store dele af resten af verden, i Danmark dog kun med mange års mellemrum.
Den er meget modstandsdygtig over for klimaet og er set yngle i over 3.000 meters højde. Reden er ofte kun en fordybning i jordem, skjult under vegetationen, hvori den lægger 3-4 æg. Mudderklirens føde består næsten udelukkende af insekter, som den finder ved hjælp af synet og uden at bore med næbbet, mens den bevæger sig hurtigt afsted på flodbredden eller stranden, undersøgende revner og sprækker.
Om vinteren trækker nogle mudderklirer til Afrika, medens andre overvintrer i Sydeuropa, hvor de blandt andet kan træffes på klippekyster.
Her i landet kan mudderkliren ses enkeltvis eller i småflokke i træktiden, mest sensommer og efterår, både ved søer og vandløb og ved kysten, især – på trods af dens navn – på sandede og stenede bredder. Hvis den bliver forstyrret, letter den og flyver lavt over vandet med nogle mærkelige, stødvise vingeslag, for gerne at sætte sig på en sten 50-100 meter borte, hvorpå den vipper nogle gange med halen.
Hvor mudderkliren altså er virkelig nok, forholder det sig anderledes med den ornitologiske verdenssensation, Dirch Passers ornitolog er kort overgang tror at have opdaget: en dværg-mudderklire. Det varer kun, til han opdager, at han er kommet til at se på en mudderklire gennem den forkerte ende af kikkerten.
Og en lille smule morsomt er det da, når man tænker på Dirch Passers rolle som ornitologen hr. Thrane (som han hedder i sketchen), og på hans format, også det fysiske: 'Passer' er det latinske navn for 'spurv'!