Fortsæt til indhold

Tidligere Novo Nordisk-domicil er blevet støvet af

Novo Nordisk’ tidligere domicil i Virum, der er ejet af Danica Pension, er efter en større renovering forvandlet til et multibrugerhus, der tilbyder lejemål fra 25 til 2.300 kvm.

Samfund
Signe Steffensen

Ejendommen på Hummeltoftevej i Virum, der tidligere husede Novo Nordisk fremstod en anelse umoderne efter fraflytningen, men i dag er den et godt eksempel på, hvordan en kreativ modernisering kan give en lidt slidt lokalitet en helt ny identitet og kvalitet.
Ejendommen på Hummeltoftevej er bygget i 1986, men har efter moerniseringen fået fælles digital-reception, fælles kantine, fitnesscenter samt fælles møderum. Der er tale om gedigen dansk arkitektur, som også giver mulighed for at nyde frokosten i det fri om sommeren. Man kan gå til Sorgenfri Station på 2 minutter, da ejendommen ligger lige overfor stationen. Der er også gode P-forhold med adgang til nedkørsel til Lyngby Omfartsvej 50 m fra bygningen.

Nye lejere

Det amerikanske medicinalfirma Bristol-Myers Squibb (BMS) er en af de nye lejere, der om kort tid flytter ind i lokalerne på Hummeltoftevej.
”Vi besigtigede lejemålet 3-4 gange i processen og havde hver gang følelsen af, at ejendommen havde den rigtige pladsfordeling og gode muligheder for vores organisations fremtid”, siger Country Manager for BMS i Danmark, Tom Garner.
”Som virksomhed har vi behov for at tiltrække innovative medarbejdere, og der bliver de gode fællesfaciliteter en del af de medarbejdergoder, der følger med at arbejde for os”, siger Tom Garner.
MEd Investeringen i det nye multibrugerhus håber Danica Pension samtidig at drage fordel af den positive udvikling i Lyngby-Taarbæk Videns- og Universitetsby.
Vidensby-initiativet har allerede være medvirkende til, at Lyngby-Taarbæk Kommune nu er med i den bedste del af landets mest erhvervsvenlige kommuner. I 2010 lå Lyngby-Taarbæk Kommune på en 59. plads, men i år er den rykket frem på en 17. plads i den samlede placering for erhvervsvenlige kommuner i landet.
Af andre nye lejere på Hummeltoftevej kan nævnes Tryghedsgruppen, Delegate, Mercuri International og Motion Picture Licensing Company.
Ejendommen på Hummeltoftevej er ejet at Danica Ejendomme og udlejes af DATEA. OG der er plads til både små og store virksomheder. En del af de mange kvadratmeter nemlig blevet brugt til at åbne et 1.500 kvm. kontorhotel, hvor man kan leje kontorer fra 25 kvm.