Fortsæt til indhold

“Det er mange penge lige ned i foret”

Kun tre procent af danskerne søger råd hos uvildige finansielle eksperter, selvom undersøgelser har vist, at en gennemsnitlig familie kan spare op til 24.000 kroner om året, hvis den var bedre til at shoppe i det finansielle supermarked

Samfund
Grethe Bo Madsen

Flere penge til rejser, til forkælelse, til glæde for familien og til større tryghed i hverdagen. Ovenpå en dyr december og en januar, hvor regningerne står i kø, drømmer manga af os om et større økonomisk råderum. Men det er meget få af os, der bruger en helt simple genvej dertil, nemlig at søge råd hos uvildige økonomiske eksperter.
En af dem, der gør det, er Birthe Pilgaard fra Hørning.
Bekymring over forvaltningen af hendes pensionsopsparing, fik hende for nogle år siden til at opsøge finansrådgiver Søren Meldgaard fra firmaet Uvildige.dk, bede ham om at kaste et kritisk blik på hendes bankforretninger.

Sparer 17.000 kr. om året

Det har hun aldrig fortrudt. Siden har hun nemlig sparet mellem 13.000 og 17.000 kroner om året.
“Det er mange penge lige ned i foret. I mit tilfælde er det især forvaltningen af min opsparing, der har givet store besparelser,” fortæller hun.
Som SOSU-assistent har Birthe Pilgaard i mange år sparet op til sin pension. Det var efterhånden blevet til en betragtelig opsparing.
Pensionsopsparingen blev forvaltet af en bank, der selvom den tog sig betalt for det, faktisk ikke foretog sig ret meget for at sørge for et godt afkast til hende. Det fik Uvildige.dk vendt op og ned på.
“Jeg er på nippet til at sige, at banken var decideret dårlig til at investere mine penge. Og den tog sig gladeligt betalt for den service, selvom den gjorde det elendigt.”

For Birthe Pilgaard fra Hørning har der været rigtig mange penge at spare ved at betale for uvildig økonomisk rådgivning.

Større økonomisk tryghed

“Hos Uvildige.dk får jeg en dybt professionel og meget saglig rådgivning. Jeg har ikke et øjeblik været i tvivl om, at de har ekspertisen til at rådgive mig. Jeg får klare svar, på mine spørgsmål. Og resultatet taler jo for sig selv. Mine pensionspenge er bedre investeret nu og til en mindre risiko end før,” konstaterer hun.
Birthe Pilgaard er fortsat med at søge uvildig rådgivning hos eksperterne.
“De penge, jeg bruger på at få uvildig økonomisk rådgivning, er pebernødder i forhold til de penge, jeg får igen. Samtidig har jeg i dag et klart overblik over min samlede økonomi, og føler mig mere tryg nu økonomisk, end jeg har gjort tidligere.”
Hos Uvildige.dk forklarer Søren Meldgaard, at mange holder sig tilbage, fordi de tror, det koster en formue at spørge eksperterne til råds. Men sådan forholder det sig langt fra.

Mange penge at spare

“For knap 6.000 kroner gennemgår vi alle aspekter af folks økonomi. For det beløb skaber vi overblik over økonomien, både i det daglige og i forhold til formue og gæld. Samtidig giver vi en række anbefalinger til, hvordan folk kan optimere deres samlede økonomi,” forklarer Søren Meldgaard.
“Der skal faktisk ikke ret meget lidt til, før vi har tjent os selv hjem. En tommelfingerreglen siger, at hvis du har et hus og yderligere et lån eller noget opsparing, så kan vi finde løsninger, der giver dig en økonomisk gevinst. I 95 ud af 100 sager har vi tjent os selv ind, inden klienten har forladt kontoret.”
En gennemsnitlig familie med to voksne og to børn kan spare op til 24.000 kroner om året, fortæller Søren Meldgaard, og henviser til en undersøgelse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemførte i foråret 2013.

Helt almindelige mennesker

Søren Meldgaard understreger, at finansiel rådgivning langt fra kun er for folk med en større formue.
“Folk kommer til os, når de er blevet usikre på den rådgivning, de har fået i deres bank. De fleste er helt almindelige mennesker med helt almindelige økonomier. Ud over at de selvfølgelig gerne vil spare penge, ønsker mange også at få et større overblik over deres økonomi, så de ikke behøver at bekymre sig over den i det daglige,” fortæller han.
“Der, hvor folk oftest sparer penge, er på deres realkreditlån, banklån, penion og investeringer. Der finder vi så godt som altid besparelser.”

Banken er ikke uvildig

At det stadig kun er så få, der opsøger uvildige finansiel rådgivning, er en gåde for Søren Meldgaard.
“Det slår mig gang på gang, at folk ikke ser deres økonomi som en helhed. De fokuserer på de enkelte dele: Deres realkreditlån, deres øvrige lån, deres forsikringer og deres opsparing. De glemmer fuldstændig at se det i en sammenhæng,” konstaterer han.
Men det, der undrer ham endnu mere, er, at folk stadig tror, deres bankrådgiver er en personlige og uvildig rådgiver.
“Folk glemmer fuldstændig, at rådgivning i banken ikke er uvildig og gratis. Banken rådgiver udelukkende om deres egne produkter. Og rådgivningen betales så rigeligt gennem gebyrer.”