Fortsæt til indhold

Claus Jørgensen fylder 75 år

Samfund
Arkiv

Torsdag 16. Januar fylder et af Ladings kendte ansigter 75 år. Han har været prorektor og docent på Det Jyske Musikonservatorium i 40 år. Han har ledet Århus Musikskole gennem 5 år, holdt over 1000 klaverspils/fællessangsforedrag, været folkedanseleder 35 år i Århusområdet, udgivet en snes bøger/hefter. Er stadig fuldt aktiv som foredragsholder, folkedanseleder og pianist.
I Lading er Claus Jørgensen nok mest kendt for sit store engagement i det lokale forsamlingshus, hvor han gennem 25 år har ledet folkedansen. Hver danseaften kommer deltagerne omkring både danske folkedanse og amerikanske squaredanse. Deraf navnet "Square-Dansk, fortæller danseleder Claus Jørgensen. Der danses altid et par kredsdanse fra Jugoslavien eller Grækenland samt nogle vesteuropæiske danse.
Det er Claus Jørgensens opfattelse, at det er denne blanding , der får deltagere til at komme langvejs fra for at være med.
Men lokalt er han også nu involveret i menighedsrådarbejde omkring Lading kirke f. eks. i forbindelse med børnekorets Luciaoptag.