Fortsæt til indhold

Hold op med at tale Fredericia ned

Disneys direktør i Norden anerkender Fredericia Teater som “et af de største”

Samfund
Peter Friis Autzen

Fredericia skal holde op med at opfatte sig selv som en lille by, der taknemmeligt skal bukke og skrabe, når de store har lyst til at lege.
Det mener Disneys direktør i Norden, Casper Bjørner.
“Jeg ved godt, at man i Fredericia holder af at se på sig selv som underdog. Men Fredericia er ikke nogen underdog. Fredericia Teater er et af de største. Det er netop derfor Disney har valgt at arbejde sammen med Fredericia Teater. Den del af selvforståelsen, som handler om, at Fredericia helt uventet kan tiltrække så store projekter, holder ikke. For det er ikke uventet,” siger han.
Casper Bjørner glæder sig over samarbejdet, som han ser som en god forretning.
“Disney er ikke bare film, tv og spil - men også en fysisk familieoplevelse i en teatersal. Derfor er det naturligt for os at lave musicals samme med Fredericia Teater,” siger han.