JA! - effekten
Morgenseminar for private og offentlige ledere
SEMINAR: Engagerede medarbejdere har det sjovere og skaber bedre resultater.
- Der ligger værdier gemt i medarbejderpotentialet, og de kan blive aktiveret gennem strategisk ledelse af engagement.
Sådan siger Lene Ørnstrøm, der er cand.mag. og psykomotorisk terapeut, forud for det morgenseminar, som hun har arrangeret for ledere torsdag den 30. januar fra kl. 07.30-09.30 i ”Krohns Køkken” på Køge stadion - Køge Boldklubs klublokaler.
Seminaret er en kort morgenseance fra kl. 8.00–9.30 - morgenmad fra 7.30 - og på seminaret fortæller Lene Ørnstrøm om, hvordan ledere kan motivere og skabe mere engagement ved at have fokus på tre ting i kommunikationen med medarbejderne; mål og retning, styrker og kvaliteten i den fælles kultur.
Line Hollesen, direktør for Energiforsyningen i Køge, vil fortælle om hvordan det er at arbejde med at skabe mere engagement i en virksomhedskultur, og hvad det kræver af lederne.
Alle med lederfunktion er meget velkomne. Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Skriv til lene@oernstroem.dk og kom på listen til et inspirerende og lærerigt morgenseminar.