Fortsæt til indhold

Maden er for dyr

Samfund
Erling Baastrup

En spørgeskemaundersøgelse blandt de ældre, der modtager praktisk hjælp, personlig pleje eller madservice, viser generelt godtilfredshed. Og resultaterne ligner dem fra sidste undersøgelse, der foregik i 2011.
Brugertilfredshedsundersøgelsen vedrørende praktisk hjælp og personlig pleje viser, at 75 % af borgerne er ”meget tilfredse” eller ”tilfredse” med den praktiske hjælp og personlige pleje, de modtager, mens 10 % af borgerne angiver at være ”utilfredse” eller ”meget utilfredse”.
Sammenlignet med undersøgelsen i 2011 er der sket et fald i tilfredsheden på ca. 3 % af borgere, der er ”meget tilfredse” eller ”tilfredse”. Antallet af borgere, der angiver at være ”meget utilfredse” eller ”utilfredse” er uændret på 10 % siden 2011.
Brugertilfredshedsundersøgelsen i forbindelse med madservice viser, at 89 % af borgerne er ”meget tilfredse” eller ”tilfredse” med den madservice, de modtager. Mens kun 1 % angiver at være ”utilfreds”.
Brugerne er i dag særligt tilfredse med muligheden for at kunne vælge mellem forskelige retter (93 %) og muligheden for at afbestille efter behov (92 %). Undersøgelsen viser, som i 2011, at prisen for maden er det, borgerne er mindst tilfredse med, idet kun 56 % angiver at være ”meget tilfredse” eller ”tilfredse”.