Sang og musik om folk og toilettasker i Allingåbro
Et par håndfulde gæve revyfolk er gået i gang med forberedelserne til februarrevy i Allingåbro
“Tja, der er mange ting. Men blandt andet bliver det sang og musik om byen og nogle nævnes. Og så er der en sketch “Husk lige toilettasken”. Den bliver rigtig sjov, tror jeg.”
Ruth Andersen, Laredo, lagde hus til, da revyholdet var samlet tirsdag eftermiddag i sidste uge. Deltagerne har skrevet teksterne, både sammen og hver for sig, i løbet af året, og tirsdag blev rollerne så fordelt, og der blev gjort notater om kostumer.
Årets revyhold består af Bjarke Christensen, Carina Knudsen, Brith Møgelvang, Stine Kusk, Hanni Davidsen, Mathias og Bjarne Rasmussen. Peter Maggi står for musikken, og Ruth Andersen er backstage og klar med hjælp til alt forefaldende.
Revyen spilles lørdag 1. februar i Allingåbrohallen. Allingåbro Handelsstandsforening er arrangør.