Fortsæt til indhold

På sporet af Luther

Skanderborg Kirkes årlige sognetur går til Luthers hjemstavn Wartburg

Samfund
Arkiv

Skanderborg sogn er på sporet af Luther på sogneturen 2014. Og derfor vil sognepræst Jørgen H. Lorenzen tirsdag den 28. januar give en introduktion til Sogneturen, der selvfølgelig går til Wartburg, Eisleben og Wittenberg – og slutter med en afstikker til Dresden.
Selve Sogneturen, hvor enhver også er velkommen, afholdes fra den 12. – 18. maj, men som nævnt er der snart introduktion den 28. januar.
“Når vi går på sporet efter Luther, så er det fordi reformationen er en af de mest skelsættende begivenheder i Europas historie. Fra Skanderborg sogn har vi tidligere været på sognetur til Israel, Palæstina, Jordan og Egypten i Jesu fodspor, og vi har fulgt Paulus og Peter og urkirken på vej ud i verden til Grækenland og Rom. Nu er det på høje tid, at vi tager reformationen op og går i Luthers fodspor,” siger sognepræsten.
Udførligt program og tilmeldingsblanket fås på kirkekontoret.