“Jeg er ikke den eneste der har skilte forældre”

Det er efterhånden fem år siden at Lukas Pinkowski Ørsøes forældre blev skilt. Men i takt med, at han er blev ældre, er spørgsmålene om mors og fars brud blevet flere, og han har været rigtig glad for muligheden for at mødes med andre børn i samme situation.
“Det var rigtig sjovt. Vi hyggede os rigtig meget, og vi snakkede om, hvornår vores forældre blev skilt, og vi lavede tegninger af vores familier. Det er sjovt at vide, at man ikke er den eneste der har skilte forældre”, smiler han.

En del af statistikken

Mere end 40 procent af alle ægteskaber ender i skilsmisse. Men det var egentlig ikke fordi Lucas's mor følte, at han havde et stort behov for at tale om det, men da muligheden, gennem Frivillig Kolding opstod, skulle det prøves:
“Det var for at give ham en mulighed for at tale med nogle andre om det og ikke kun mig og hans far. Og han har været rigtig glad for at gå der, og han er da også begyndt at stille flere spørgsmål til os om, hvorfor vi blev skilt og hvordan det hele foregik”, fortæller Inger Pinkowski.

Et fællesskab uden mor og far

Når børnene mødes i samtalegrupperne for skilsmissebørn er deres forældre ikke med. Der er en eller to voksne med fra Frivillig Kolding som styrer samtalen, og forældrene bliver opfordret til ikke at spørge ind til, hvad børnene har talt om:
“Derhjemme er jeg nogle gange bange for at gøre mine forældre kede af det, og bange for at jeg kommer til at sige det forkerte. Det er man ikke sammen med de andre børn, og det er rart. Mine forældre blev skilt da jeg var fire år gammel og der havde jeg tit svært ved at huske, hvem jeg skulle være hos, og hvem der hentede mig. Sådan noget kunne vi også snakke om, og de andre fortalte også deres historier”, forklarer Lucas og fortsætter:
“Det var ikke altid, jeg havde lyst til at snakke om det derhjemme, men det kunne jeg godt med de andre børn”.

Sammenhold

Børnene, i den gruppe hvor Lucas gik, mødtes på Vonsild skole hvor han i dag går i 3. klasse. Møderne var planlagt til at ligge efter skoletid, og Lucas er allerede begyndt at glæde sig til, at grupperne igen starter op:
“Det er sjovt at gå der, og man bliver mere beroliget af det. Og jeg synes, at det er nemme at snakke om det nu. Så lærer man nogle nye at kende, og måske bliver man venner med dem”.