Fortsæt til indhold

"Vi arbejder på en løsning"

Borgmester Sofia Osmana forsikrer om, at politikerne er opmærksomme på den uhensigtsmæssige løsning med generende lys fra stadion

Samfund
Af Grete Hansen

200 beboere har skrevet under på en protest mod lyset fra stadion og repræsentanter for gruppen kalder kommunens sagsbehandling for magtfuldkommenhed og håber nu, at borgernes stemme bliver taget alvorlig. "Det her skal ikke bare være endnu en sag, hvor der trækkes på skuldrene, status quo forbliver status quo og med løfte om, at forvaltningen gør det bedre en anden gang." siger Camilla Badsted og Linda Heinrichson fra protestgruppen. "Det kan vi ikke leve med, og det håber vi heller ikke, politikerne kan," siger de to kvinder. Det Grønne Område har bedt om en kommentar til det fra borgmester Sofia Osmani. "Vi er godt opmærksomme på sagen, vi tager den alvorligt, og vi arbejder på at finde en løsning," siger hun. Til spørgsmålet om der er villighed til at finde penge frem til en bedre løsning siger hun: "Når man har lavet en uhensigtsmæssig løsning, kan det få nogle økonomiske konsekvenser, og det må vi se på."