"Vi er fanget i et kafkask mareridt"

Lars Ole og Bente Kornum følte sig "ramt af en vejsidebombe", da de i december 2012 læste i Villabyerne, at Gentofte Kommune afviste ægteparrets ønske om at sætte solceller op på taget af deres villa på Prins Valdemars Vej 43.
"Hele vores verden brasede sammen den dag, og det kafkaske mareridt startede", siger Lars Ole Kornum. Foran sig har han det tykke ringbind, der dokumenterer hvert eneste skridt i den fem år lange sag.
Når ægteparret sætter ord på deres frustrationer, er der ét ord, der fylder mere end noget andet: afmagt.
"Jeg har mistet troen på, at det nytter at gå op til kommunen. Det er alt for farligt, og man ender med at sidde i saksen. Det er den følelse, jeg sidder tilbage med. Vi er de pæne elever i klassen, der bliver straffet for, at vi ønskede at gøre tingene ordentligt", siger en dybt frustreret Lars Ole Kornum.

Juraen ændrede sig

Ifølge ægteparret købte de deres dyre, specialdesignede solceller i god tro. For i 2009 fik de lov til at opføre dem. Også selv om der lige præcis for dette område er en 70 år gammel servitut, der taler om, at alle husene skal have røde teglsten.
Den servitut kunne der godt dispenseres fra i 2009, men det kunne der ikke i 2012, da ægteparret var klar til at gå i gang med projektet og havde brug for en frisk byggetilladelse. I mellemtiden var der nemlig vedtaget en lokalplan.
"Vi er blevet klemt i systemet. Vi købte solcellerne i tillid til, at den dispensation, vi fik, var valid. Så kan du spørge, om vi virkelig kan tillade os at være så naive, og ja, det kan vi åbenbart", siger Lars Ole Kornum.
Ægteparret valgte i november 2013 at slå ind på den civile ulydigheds vej, for her fik de sat solcellerne op, selv om de udmærket ved, at Gentofte Kommune nu kan tvinge dem til at fjerne solcellerne.
"Jeg indrømmer, vi har lavet en gambling, men vi følte ikke, vi havde anden udvej. Den mindste smertes vej var at sætte solcellerne op og så være forberedte på, at vi evt. bliver nødt til at flytte dem over på en carport, for carporte er ikke omfattet af servitutten", siger Lars Ole Kornum.

Kæmper videre

Lars Ole og Bente Kornum kæmper med næb og kløer for at få lov til at lade deres solceller sidde på taget. I den forbindelse indrykkede de i december 2013 en annonce i Villabyerne, hvor de udtrykte deres frustration over den "kommunale slingrevals".
De opfordrede samtidig beboerne i området til at tjekke solcellerne og give deres besyv med. Det har affødt én kritisk kommentar og en lang række positive. Det materiale er sendt til Kommunalbestyrelsen i håbet om at påvirke politikerne.
Ægteparrets advokat, Christian Zeeberg Madsen, har også sendt et brev til Gentofte Kommune den 14. januar 2014, hvor han opfordrer til, at kommunens påbud om at lovliggøre (pille solcellerne ned, red.) ikke aktualiseres.

Ingen hjælp på vej

Det ønske bliver næppe opfyldt. Ifølge planchef i Gentofte Kommune, Michael Holst, vil påbuddet om lovliggørelse blive fastholdt.
"Det er rigtigt, at ægteparret fik et ja i første omgang. Og at der ikke ville have været noget problem, hvis de var gået i gang med at bygge med det samme. Man har et år til at begynde sit byggearbejde, når man får en byggetilladelse. Men da de tre år efter den første tilladelse søgte igen, var der vedtaget en lokalplan for området, hvor det specifikt står, at opsætning af solceller kræver kommunens tilladelse i hvert enkelt tilfælde".
Men kan det virkelig være meningen, at man vægter en 70 år gammel servitut højere end hensynet til miljøet i Gentofte Kommune?
"Det vil jeg helst ikke forholde mig til. Jeg forholder mig til, at Kommunalbestyrelsen i 2010 vedtog en lokalplan for området, hvor man gør det tydeligt, at indtrykket med de røde teglsten skal bevares, og at Byplanudvalget har besluttet, at der ikke kan tillades opsat solceller på huset", siger Michael Holst.
Hvis sagen ender med, at Lars Ole og Bente Kornum tvinges til at flytte solcellerne over på en carport, står de til en økonomisk lussing af de helt store.
De specialdesignede solceller, der er skåret, så de passer til taget, har alene kostet 300.000 kr. i indkøb. Hertil kommer sagens udgifter til arkitekt og advokat.