“Nu kan jeg tage mig sammen”

“Jeg skal løbe fem kilometer og lære 100 engelske fagudtryk, som jeg kan bruge, hvis jeg vil arbejde i udlandet,” siger 20-årige Kristine Jürgensen, som er ved at uddanne sig til dyrepasser.
Ved siden af hende sidder 18-årige Kristina Bækgaard, som er under uddannelse til landmand. Hun skal også ud og løbe, også skal hun turde springe på sin hest, som hun har været bange for tidligere.
“Det er meget grænseoverskridende at sætte nye mål, men det gør også, at jeg nu kan tage mig mere sammen,” siger hun.
Begge piger er en del af fem elever på Jordbrugets UddannelsesCenter, som i de sidste måneder har sat sig et personligt og fysisk mål samt arbejdet frivilligt ved siden af skolen. Projektet hedder Green Academy Award og er en del af et større EU samarbejde.
“Overordnet er formålet at forhindre, at eleverne dropper ud, men det handler lige så meget om, at eleverne gennemgår en positiv udvikling, hvor de lærer at involvere sig,” siger Kim Lagoni Thomsen, som er lærer på Jordbrugets UddannelsesCenter og tovholder på projektet.

Glemmer egne problemer

Udover de personlige mål, som er forskellig fra elev til elev, skal de unge hver uge frivilligt besøge en ældre borger i Beder, og det er en aftale, som begge parter får noget ud af.
“Vi snakker, hygger og drikker te og kaffe. Selvom jeg har haft en dårlig dag, så bliver jeg altid så glad, når jeg har besøgt ham,” siger Kristina Bækgaard og fortsætter:
“Jeg overvejede lige efter jul at springe fra projektet, men da jeg kom derned, så glemte jeg mine egne problemer. Det hjælper at vide, at der er en, som regner med mig.
Projektet afsluttes med en eventyrrejse, som en overlevelsestur, hvor eleverne skal gå omkring 35 kilometer. Undervejs vil der være teambuildingsøvelser, og eleverne skal undervise hinanden i, hvad de har lært. For selvom de arbejder med egne mål, så handler hele projektet også om fællesskab.
“Vi har en Facebook-gruppe, hvor vi skriver dagbog. Og her er eleverne rigtig gode til at støtte og motivere hinanden. De hiver hinanden op, og det skaber en fællesskabsfølelse, som er med til at fastholde dem i uddannelsen.” siger Kim Lagoni Thomsen.
“Det hjælper at vide, at der er en, som regner med mig”
Kristina Bækgaard