Chaimae fik en chance til af Remee
Der var kritik af albertslunderen, men alligevel blev hun sendt videre til andendagen i X-Factors Bootcamp
Der var ikke stor begejstring at spore hos Remee og Chief One, da Chaimae fredag aften stillede op på førstedagen af X-Factors Bootcamp.
Den 24-årige albertslunder høstede hård kritik for sit sangvalg, da hun stillede op som en af de otte på Remees hold.
"Jeg har så store forventninger til dig. Men du var klart bedst i din første audition. Den sad lige i skabet", sagde en tydeligt skuffet Remee blandt andet.
Men trods de knubbede ord besluttede de to musikeksperter alligevel at give Chaimae en chance til. Hun blev sammen med fire andre sendt videre til andendagen af Bootcamp, mens tre andre på Remees hold blev sendt hjem.
Det var også tilfældet på Thomas Blachmanns og Lina Rafns hold - fem ud af otte blev sendt videre, tre røg ud.
Chaimae kan altså stadig blive valgt ud til liveshows, men kan også stadig risikere at blive sendt hjem.
Det afgøres på Bootcamps "andendag", der for seerne er lig med næste fredag på DR1.
due