Fortsæt til indhold

Zebu Zarina skal spille på Smukfest

Det blev Aarhus-bandet Zebu Zarina, der løb med sejren i dette års M.U.K

Samfund
Jonas Wrede Hansen

I weekenden blev der for 17. år i træk afholdt Ungdomsskolens musikalske Ungdomskonkurrence, M.U.K,som fandt sted på Ungdomscenter Skanderborg.
12 forskellige bands kæmpede om sejren og ikke mindst den eftertragtede mulighed for et spillejob på årets SMUKFEST. Efter en eftermiddag og aften med musik i forskellige genre og på et højt niveau faldt afgørelsen på en sejr til seks unge i alderen 17-18 år fra Aarhusområdet, som tilsammen kalder sig for Zebu Zarina. Med trompet og saxofon som centrale elementer, og en optræden fyldt med energi blev de tre dommere enige om, at de var bedst.
Udover spillejobbet på SMUKFEST skal Zebu Zarina også spille til det kommende ungdomsmusikarrangement "OMG" på Voxhall i Aarhus.
På andenpladsen endte det lokale Skanderborgband Company of oak, der vandt et gavekort på 4.000 kr. til 4Sound, så de nu har mulighed for at købe nyt musikudstyr. Tredjepladsen gik til hiphop-bandet Fuzzpuck, som der også er mulighed for at opleve optræde igen, da de vandt et spillejob på Walthers Musikcafé i Skanderborg.