Fortsæt til indhold

Skanderborg skal have et hospice

Samfund
Grethe Bo Madsen

Der er enstemmig opbakning til arbejdet for et hospice i Skanderborg blandt Hospice Østjyllands Støtteforenings medlemmer. Det kom frem, da foreningen torsdag 30. januar holdt generalforsamling, hvor et af punkterne var en afklaring af, hvorvidt man skulle fortsætte kampen for et Hospice i Skanderborgområdet.

På generalforsamlingen deltog blandt andre formand for Hospiceforum Danmark, Tove Videbæk. Hun argumenterer for langt flere hospicepladser og ikke kun til kræftpatienter, men også til alvorligt syge med for eksempel KOL og dårligt hjerte.

"Alle alvorligt syge har uafhængigt af diagnose simpelthen krav på palliativ behandling på højeste niveau, hvad enten de ønsker at dø hjemme eller at komme på hospice," konstaterer hun.

Støtteforeningen går nu helhjertet ind i arbejdet med fornyede kræfter og det klare formål at at få det næste hospice placeret i Skanderborgområdet.