Fortsæt til indhold

Furesø deler sine herligheder - vil du være med?

Kommunen er gået med i 'Sharing Copenhagen' projektet, hvor man forsøger at tiltrække borgere fra hovedstaden samt nogle af de turister, der ventes at besøge København i 2014

Samfund
Arkiv

Hvordan tiltrækker man folk fra København tilFuresø? Det var et af emnerne ved Sharing Copenhagen mødet fornylig.
Der var stort fremmøde med ca. 40 repræsentanter fra det lokale erhvervsliv og de lokale foreninger.
Borgmester Ole Bondo Christensen indledte med en inspirerende opfordring til at tænke på tværs og udnytte muligheden for at etablere nye samarbejder om events og muligheder, der kunne komme på en international kalender på www.sharing copenhagen.dk.
Marie Kåstrup fra Sekretariatet for Sharing Copenhagen fortalte om, hvordan Sharing Copenhagen er en perlerække af events, der fejrer, at København er Europæisk Miljøhovedstad i 2014.
"EU-kommissionen forventer, at de europæiske miljøhovedstæder bliver en lige så stor begivenhed som de europæiske kulturbyer har udviklet sig til. København er Europæisk miljøhovedstad nr. 5 i rækken. Der forventer mellem 200 og 250 udenlandske delegationer og en del turister til København i denne anledning".

Temaer

Marie Kåstrup gennemgik, hvordan året er opdelt i temaer: Fremtidens gode byliv, Ressourcer og bæredygtig livsstil, den blå og grønne by, grøn mobilitet, samt klima og grøn omstilling.
Furesø Kommune har allerede tilmeldt en beskrivelse af Supercykelstien Farumruten ind i den officielle kalender for Sharing Copenhagen ”Hop på cyklen og følg cyklesuperstien ud til Furesøs grønne og blå oplevelser”, men også følgende events Store cykeldag på flyvestationen 14. september 2014, Høstmarkedet 17. august 2014.
MTB-tours har tilmeldt mountainbike-ture i Hareskoven, med og uden instruktør, til kalenderen.
Der var mange ideer, som kan præsenteres for at tiltrække borgere fra København og nogle af alle de internationale delegationer og turister, som vil gæste Miljøhovedstaden i 2014. Der er aftalt et forløb og et arbejdsmøde i slutningen af februar.
Der er fortsat plads til flere med gode idéer, og vil man som forening eller virksomhed være med, kan man kontakte Lene W. Hartmann på lwh@furesoe.dk, tel 72355338.