Skaterne skal udfordres i Vester Velling
Det bliver nok det eneste løb i Danmark i år i ny disciplin, som ser ud til at indeholde nogle elementer fra både skatere og mountain-bikere
Alle tilladelser er i orden til, at der 31. maj kan afvikles noget helt nyt i Vester Velling. Eller rettere på vejen mellem Vester Velling og Ålum.
Det er Danish Downhill Sports, der har planlagt at lave en event med deltagere fra flere lande.
Downhill Skateboard (longboarding) er en ny disciplin indenfor streetsport og kan bedst beskrives som en slags styrtløb på skateboard. Det er en disciplin i vækst, og det er første gang, at sporten vil kunne opleves af borgerne i Favrskov Kommune. Dertil vil det sandsynligvis blive det eneste større løb af sin art i Danmark i år.
Sidste år blev et lignende løb afviklet i Rold.
Hvorfor Vester Velling?
Danish Downhill Sports melder allerede om tilslutning til løbet fra ca. 50 deltagere fra flere lande. Heriblandt flere professionelle fra i hvert fald Norge. Ud over fra de nordiske lande kommer fra deltagere fra Tyskland. Da disciplinen fortsat er ny i Danmark, kan man forvente interesse fra både publikum og medier. Der forventes ikke umiddelbart deltagere i løbet fra Favrskov Kommune.
Vester Velling er valgt som lokalitet for eventen, fordi det er muligt at afspærre en egnet vejstrækning med passende udfordring for skaterne. Samtidig er planerne for afvikling med omkørsel og lignende på plads, så den tekniske side er i orden
Mangler penge
Da disciplinen fortsat er ny i Danmark, kan man forvente interesse fra både publikum og medier. Der forventes ikke umiddelbart deltagere i løbet fra Favrskov Kommune, men eventen skønnes at kunne være med til at sætte Favrskov på landkortet og skabe positiv opmærksomhed.
Projektet vil blive markedsført igennem et nystartet Aarhus 2017 streetsport netværk. Men budgettet, der er på 20.000 kroner, hænger ikke sammen endnu. Derfor ligger der en ansøgning på 14.240 kroner i udvalget for kultur og fritid.
Halvdelen af budgettet bruges til at leje et tidstagningsudstyr.
Downhill Sports
*Danish Downhill Sports (DDS) er Danmarks første downhill skateboard forening.
*Formålet er at arrangere løb på danmarks bedste bakker og udbrede sporten!
*De fleste anvendte skateboards er 84-150 cm