Fortsæt til indhold

Fortjenstmedalje for 40 år på Nærheden i Grenaa

Else Lindby Andersen modtog Dronningens Fortjenstmedalje for sin tid på Nærheden

Samfund
Anette Bonde

Tidligere værkstedsassistent Else Lindby Andersen fik 31. januar overrakt Dronningens Fortjenstmedalje på Bo- og Aktivitetscentret Nærheden i Grenaa. Hun startede som systueleder i juli/august 1973 og gik på pension 31, januar i år.
Fortjenstmedaljen blev overrakt af borgmester Jan Petersen. Han fremhævede Else Lindby Andersens væsen, hvor hun som tovholder på systuen har haft overblik og sørget for god stemning, smil og samarbejde. Som en erfaren medarbejder var hun også blevet den, hendes kolleger og ledere gik til for at høre, hvordan man greb tingene an før i tiden, og hun har viderebragt både viden og erfaringer.