Kender du en lovende iværksætter i Aarhus?
Nu kan du tilmelde dig Iværksætterprisen 2014. Vinderen bliver fundet til “Iværk&Vækst” 29. april i Hermans i Tivoli Friheden
Business Region Aarhus står igen i år bag iværksætterprisen, som hylder nye iværksættere, der har en god ide og modet til at starte egen virksomhed op.
En af dommerne i konkurrencen er aarhusianske Mikkel Grene, som er medejer og direktør i Søsterne Grene. Han mener, at en iværksætter først og fremmest skal have en klar forretningsplan, men også at iværksætteren tør arbejde målrettet og seriøst.
“Du skal være dedikeret og klar til at prioritere og betale den pris, som det koster. Dertil skal du have en klar forretningsplan og fokusere på det vigtigste,” siger Mikkel Grene, som skal være mentor for vinderen af Iværksætterprisen 2014.
Han mener dog ikke altid, at ideen er det vigtigste.
“Jeg er meget ydmyg overfor at vurdere, om ideen er god eller dårlig, da det kan være svært at gennemskue om ideen er god, når den ikke er ude på markedet endnu,” siger han.
Udover Mikkel Grene er blandt andet iværksætter Jonathan Løw, grundlægger af Startup City, Tommy Dejbjerg Pedersen og konsulent i Starvækst Aarhus, Klaus Dahlgaard Hansen med i juryen på i alt 8 mand.
Sidst tilmelding til Iværksætterprisen 2014 er 17. februar.
“Du skal være dedikeret og klar til at prioritere og betale den pris, som det koster”
Mikkel Grene,
direktør Søsterne Grene