Livets mirakel

Der er ikke noget, der skaber glæde hos os, som når et barn kommer til verden. Vi ved da godt, at langt de fleste babyer fødes med 10 fingre og 10 tæer osv. Men alligevel kan vi ikke lade være med at få følelsen af taknemmelighed og undren, når vi står med et nyfødt barn. Ja, for det kunne jo være gået galt – derfor er vi taknemmelige, når vi står med et lille, fint barn. Når vi spørger, så siger vi jo også: Fik du en dreng eller en pige? Livet er en gave, og det er noget, vi ikke selv bestemmer over eller har kontrol over. Derfor bliver vi så glade, når det går godt.
Vi kender vort konkrete liv og de konkrete muligheder, vi der har fået. Vi kan godt føle, at vort liv er begrænset af for eksempel vore fysiske evner, vor opvækst eller andet lignende. Men Jesus fortæller os, at det ene hvedekorn, lille og tørt, som det er, bliver til mange flere, hvis det lægges i jorden og bruges. Det nytter ikke noget, at vi lægger frøet i en skål og passer godt på det, for så bliver det aldrig andet, end det er: Et lille, tørt frø, der ikke duer til noget.
Nu er den lille fortællingen om hvedekornet også et billede på gudsriget. Hvis ikke Jesus døde for vor skyld, så ville vi ikke have fået denne mulighed for at tro på Gud og på Jesus som Guds søn, og så havde den kristne tro ikke bredt sig ud over hele jorden. Jesus blev lagt i jorden, ene mand, ganske som hvedekornet – og derfor er der i dag mange flere, som tror på Gud, ganske som der af det ene korn vokser en plante op med mange flere korn.
Jesus døde og med ham alt det, som kan skille os fra Gud, og dermed har vi fået mulighed for at tro på Gud og hans kærlighed til os. Det lyder jo smukt - ja, og ikke bare det, for når vi tror på Guds kærlighed, så får vi også en større tro på os selv. Og så tør vi overskride nogle grænser, så vi bruger vort liv og tør prøve noget, som vi måske ellers ikke ville have gjort. Så tør vi overskride livets grænser, både dem, de andre har sat for os, og dem, som skyldes os selv.
Således lyder det gode budskab om Jesu død og opstandelse – og at det også gælder for dig og mig, der lever i en opsplittet verden med mange grænser på kryds og tværs – både indre og ydre. Vi har lov at være med i et land uden grænser – det land, som vi kommer til over troens gyngende bro. Det land er Guds rige. Det er et land, som strækker sig fra nu og ind i det evige liv efter døden. Det udtrykker et fællesskab og en tilstand, hvor Gud lader os leve i sin kærlighed. Hvis vi kan tro på det, så får vi et liv i frihed og fællesskab. Vi bliver frie til at leve af Guds kærlighed, og vi bliver frie til at leve vore drømme ud – i fælleskabet med de andre. Og skulle vi synes, at vort liv da bare er som et lille, tørt hvedekorn, så vil vi se, at med Guds kærlighed folder det sig ud og bliver til et godt og spændene liv med mange oplevelser. Det er det evige livs mirakel.