Sommer-byvandring ad den gamle landevej
På sporet af hovedvejens krumninger og smutveje for 150 år siden fra Datagraf og til Lundby-vejen i Auning
Når Auning til sommer fejrer 150 års jubilæet for hovedvejen mellem Randers og Grenaa indledes festen med en række byvandringer. Lokale historie-guider vil føre deltagerne igennem de spor i landskabet som stadig findes og fortælle historier om vejen gennem byen, fra øst ved Pindstrupvejen til nord ved vejen til Lundby.
Midlertidig bro
Deltagerne kommer på steder, hvor der ellers ikke er offentlig adgang. Knud Dahl Andersen har nemlig åbnet til det sted, hvor der gennem generationer var overfartssted over Alling Å. Her har KFUM-spejdere fra Auning bygget en midlertidig bro over åen, så deltagerne kan komme over og videre frem til vejen mod Lundby. Umiddelbart efter den sidste byvandring pilles broen ned igen.
Gammel vej ud, hjem ad ny
Byvandringerne starter ved Datagrafs parkeringsplads og går mod vest. Højdepunktet bliver den midlertidige bro over Alling Å. Turen tilbage går ad den nuværende landevej og går gennem Vestergade og Østergade.
Byvandringerne er kommet i stand gennem et samarbejde mellem Gl. Estrup Gartneriet, Løvenholmskovene, KFUM-spejderne i Auning, Norddjurs Kommune og arrangørerne af landevejs-jubilæet.