Fortsæt til indhold

Frokost-jazz på Ørsted Kro med special gueststar

Lørdagsjazz med Royal Garden Jazzband og trompetist Botha Christensen

Samfund
Anette Bonde

Ørsted Kro vil swinge lørdag 15. februar klokken 12.30, når det 6-mands store Royal Garden Jazzband spiller op til frokostjazz. Oven i købet med en helt speciel gæste-solist, nemlig den navnkundige basunist Botha Christensen fra Arosia Jazzband i Århus.
Det var den nuværende bassist Flemming Sejersen, Ørsted, der startede Royal Garden Jazzband. Det var midt i 50'erne, og det foregik i hjembyen Mors sammen med fem andre drenge fra FDF-orkestret.
“Vi har da stadig numre fra den gang på repertoiret. Og heldigvis mange flere. For til vores debut kunne vi kun spille tre melodier. Dem spillede vi så om og om igen. Det var der ingen, der opdagede, for de unge mænd og piger var mere optagede af hinanden end af musikken.”
Ud over ham består Royal Garden Jazzband af pianist Svend Frandsen fra Grenå, der også er formand for Djurslands Jazzklub. Dertil kommer fire fynboer på henholdsvis trompet og sang, klarinet, basun og trommer.
Af hensyn til frokost er tilmelding nødvendig. Musikken kan også nydes uden spisning.