Fortsæt til indhold

Feriebagning på Dansk Landbrugsmuseum

Der er mulighed for at bage brød og høre om kornets historie i vinterferien

Samfund
Line Hitz

I vinterferien inviterer Dansk Landbrugsmuseum børn, forældre og bedsteforældre til at deltage i brødbagningen som i gamle dage.

For hele familien

Fra lørdag 8. februar til og med søndag 16. februar er der vinterferieaktiviteter fra klokken 10 til 16 på museet. Her kan hele familien være med, når det hele korn skal males til mel, som det blev gjort før i tiden.
Dengang forgik brødbagning en gang om måneden i vinterhalvåret, mens det om sommeren kunne være svært at holde brødet fri for mug, og derfor måtte bagningen foregå lidt oftere.
Det var en stor opgave for hele familien, når brødet skulle bages og kornet skulle males til mel på møllen.

Drøjer kornet

I vinterferien drøjer de, som det var almindeligt dengang, det gode rug med byg, havre og tørrede ærter, men var kornets misvækst alvorlig, måtte der bruges, hvad man kunne skaffe selv som hø, lyngfrø og bark, hvis det var nødvendigt. Alle er velkomne.