Fortsæt til indhold

Politiet afviser skolesag om overtrædelse af straffeloven

Østjyllands Politi går ikke videre med politianmeldelsen af skolefolk på Ulstrup Skole

Samfund
Arkiv

Der bliver ikke nogen sag ud af den politianmeldelse som tidligere skolebestyrelsesmedlemmer rejste sidste år, for Østjyllands Politi vil ikke vil gå videre med den, politiet finder ikke grundlag for at fortsætte efterforskningen..
Det ærgrer de to tidligere medlemmer Klaus Tingholm Kristensen og Lars Bo Andersen, der ville afprøve om det, de mener, er en overtrædelse af straffeloven og god forvaltningsskik, virkelig også var det.
“Vi ønskede at afprøve om skolebestyrelser har mulighed for at arbejde uden den kommunale forvaltnings indsigt i det grundlag som bestyrelser træffer beslutning ud fra; med politiets afgørelse må vi konstatere at det ikke er muligt at pålægge bestyrelsesmedlemmer at holde informationer fortrolige for kommunens forvaltning. I den aktuelle sag indeholdt dokumentet bl.a. oplysninger om hvordan forvaltningen havde håndteret en voldssag på skolen og de tildelingsmodeller som bruges i forbindelse med inklusion. Det var væsentligt for skolebestyrelsen at behandle dokumentet internt før et møde med forvaltningen – men det mente forvaltningen ikke. Politiets afgørelse tages ad notam – og andre bestyrelser må som følge indrette deres arbejde herefter,“ siger de to.

Glæde hos kommunen

“Vi ved ikke så meget om sagen. Og nu fortæller du mig at Østjyllands Politi har afvist den. Det er dejligt at fokus nu kan komme på andet end politisag på Ulstrup Skole,” siger Jakob Ljungberg, sekretariatschef i Favrskov Kommune, der ikke selv har set politianmeldelsen, eller hørt om afgørelsen fra Østjyllands Politi.
“Vi kan ikke kommentere sagen, da der jo ikke har været et retsmøde,” fortæller Birgitte Ernst, senioranklager ved Østjyllands Politi.
Hun kan heller ikke komme ind på, hvad der konkret har fået politiet til at droppe sagen.