Mariehønen kom igennem nåleøjet

Nogle uger går 25-årige Theresa Hedelund i skole i 50-60 timer. Andre gange er det hjemmearbejde, hvor hun selv skal forberede et projekt, der tager tid. Men hun synes at det er fedt. Det er det her hun vil. Spille teater. På Skuespillerskolen i Odense, hvor Theresa går på andet år, har de meget fysisk træning, sang, dans, taleundervisning, fægtning og maskearbejde. Skuespillet skal sidde i kroppen og replikkerne skal komme indefra.

Den lille mariehøne

Da Theresa gik i børnehaveklasse i Hinnerup, skulle klassen opføre et skuespil, som hun tydeligt husker.
”Der kunne jeg bare mærke, at det her var noget jeg var lidt god til,” fortæller hun. Theresa spillede mariehøne. Børnene skulle selv finde på noget af det, de skulle lave i teaterstykket. Og Theresa var fuld af ideer, og syntes at det var rigtig sjovt.
Op igennem folkeskolen på Haldum-Hinnerup Skolen spillede hun en masse teater. De opførte et stykke hvert år. Også i klubben var Theresa med til drama-øvelser. De havde en rigtig dygtig lærer, der virkelig fik noget frem i Theresa, som hun ikke havde mærket før. Hun kunne skabe karakterer.
Theresa har også gået til teaterundervisning i Favrskov i løbet af sin barndom. Og efter gymnasiet tog hun seks måneder på en højskole, hvor hun gik på en dramalinie. Pigen fra Hinnerup havde fundet ud af, at det her med skuespil var noget, hun gerne ville prøve af på en lidt mere seriøs måde.

Det stramme nåleøje

Der skal en hel del held i sprøjten for at blive optaget på skuespillerskolen. Optagelsen består af tre prøver. Efter den første går kun 70-80 ud af de 1000 ansøgere videre.
Efter de to næste prøver er der kun 24 personer tilbage. Otte til hver skuespillerskole. Repræsentanter fra de tre skoler vælger de ansøgere ud, de gerne vil have på deres skuespillerskole.
I 2011 gik Theresa til optagelsesprøve. Hun gik videre fra de to første prøver.
Flere af de andre havde forberedt sig med en skuespiller og det gav dem måske et forspring. Efter den tredje prøve var der ikke andet for Theresa at gøre end at vente.
Da e-mailen endelig kom, var beskeden: Theresa var ikke kommet ind på Skuespillerskolen.

Gav ikke op

Men hun gav ikke op. Det næste år brugte Theresa på at blive klogere på sig selv og skuespillet. Hun fik arbejde som programsælger på Århus Teater, hvorfra hun fik chancen for at blive intruktør assistent i en forestilling på teatret. Her fik Theresa mulighed for bare at være ”flue på væggen” og hun så, hvordan skuespillerne hele tiden selv kom med ideer til instruktøren.
Hun så hvor stor en del af ansvaret, skuespillerne egentlig har for den samlede forestilling. Igennem året fik hun også privatundervisning af forskellige skuespillere. Ikke mindst Thomas Bang som er skuespiller på Århus Teater. En masse erfaringer rigere søgte hun igen ind på Skuespillerskolen.
”Og der var jeg bare simpelthen så heldig, at jeg kom ind i Odense,” fortæller hun.

At kende sig selv

Theresa føler at hun lærer sig selv bedre at kende ved at uddanne sig til skuespiller. For før hun kan spille en rolle, en karakter i en situation, er hun nødt til at være afklaret med hvordan hun selv ville reagere. Og hvad hendes egne vaner er.
Fordi hun bruger sig selv så meget når hun spiller skuespil, mener Theresa at det er meget vigtigt at hun kender sig selv rigtig godt. Og det giver hende en masse.
”Det lyder måske lidt som en kliche, men jeg får nogle redskaber til at være menneske,” siger hun. Det er en rejse og en opdagelse inden i sig selv.
”Jeg vil gerne have lov til at spille teater. Og blive ved med at have det sjovt med det. Jeg vil gerne bevare glæden og legen i det,” siger Theresa til spørgsmålet om fremtiden.
Det er derfor hun laver det. Det er det, der holder hende i gang.