Netværket SYD hjælper virksomheder tættere på opgaver
Under temaet ”hvordan kommer lokale- og regionale virksomheder i betragtning til regionens mange bygge-, anlægs-, og vedligeholdelsesopgaver, afholdte Netværket SYD for nylig gå-hjem-netværksarrangement i Erhvervscentret i Greve.
NETVÆRK Greve-Solrød Forsyning indledte arrangementet med at oplyse om en budgetramme på ca. 30 millioner til etableringen af en ny havledning, vedligeholdelse af bygningsværker og pumpestationer.
Forsyningens samarbejde med lokale og regionale virksomheder omfatter både el-, smede-, VVS-, murer og malerarbejde samt grøn vedligehold, rådgivere, TV-inspektion og slamsugning.
Solrød kommune informerede herefter om drift- og vedligeholdelsen af 60 kommunale ejendomme, så ejendomsporteføljet fremstår imødekommende og velholdt.
- Det var rigtig spændende at høre om de nært forestående muligheder i forbindelse med ombygningen af det gamle posthus i Solrød Centeret, som omdannes til nyt genoptræningscenter samt det nye indskolingsafsnit på Uglegårdsskolen, som vi gerne vil byde på, udtaler Bjarne Nor fra tømrerfirmaet Kildebrønde Mølle Montage.
Bane Danmark oplyste om de mange muligheder, der ligger for lokale virksomheder indenfor støjisolering, nedrivning og transport af jord i forbindelse med de kommende udvidelser på Ringsted-Femern banen.
De flere fremmødte håndværks- og entreprenørvirksomheder havde stor interesse for de ca. 2000 vinduesudskiftninger, isolerings- og entreprenøropgaver, som Bane Danmark påbegynder i vores region i meget nær fremtid.
Hver især kan vi lidt, sammen kan vi det hele
- Netværket SYD overvåger regionens opgaver, deler viden med vores medlemmer og faciliterer netværksklynger på større projekter.
Et andet eksempel af lokale erhvervsnetværk er Djurs Wind Power, som skaffede opgaver for 450 millioner til deres medlemmer ved at samarbejde om de større entreprenørers opmærksomhed forud for anlæggelsen af Anholt Vindmøllepark, oplyser Mickey Lund, som er netværkskonsulent i Netværket SYD.
- Vi søger virksomheder, som ønsker at forøge deres konkurrenceevne ved indgå i et regionalt tværfagligt bygge- og anlægsnetværk. Vi står overfor anlægsinvesteringer til en samlet værdi af 200 milliarder kroner i dette område, og virksomheder i netværket vil helt sikkert stå stærkere i bestræbelserne på at opnå en andel af disse opgaver, fortsætter Mickey.
For at gøre det nemt har netværket oprettet en leverandørportal på www.nsyd.dk for virksomheder, som ønsker at få et forspring på kommende bygge-, anlægs- og serviceopgaver og mere dialog med regionens relevante beslutningstagere.
sl