Fortsæt til indhold

Gammel Estrup åbner

I vinterferien er der især børneaktiviteter

Samfund
Camilla Olesen

Herregårdsmuseet Gammel Estrup åbner med en lang række af vinterferieaktiviteter især for børn.
I uge syv kan alle børn lave deres eget kuglespil, som man legede med på herregården før i tiden.

Køkkenet er åbent

Herregårdskøkkenet er åbent, så man kan følge husjomfruen og køkkenpigernes arbejde med at lave suppe på brændekomfuret. 2. marts står den på fastelavn med tøndeslagning. Derudover kan man sætte tænderne i husjomfruens hjemmebagte fastelavnsboller, og i klippeværkstedet kan man lave fastelavnspynt.
I uge otte og ni præsenterer museet 'herregårdsbussen,' der kører mellem byer i Nord- og Syddjurs og Gammel Estrup. Derudover er der rundvisning på museet.