Fortsæt til indhold

Chaimae er ude af X-Factor

Albertslunderen kommer ikke til liveshows i det populære program

Samfund
Finn Due Larsen

Det var lige ved og næsten - men det lykkedes ikke for Chaimae Mouatassem. Den 24-årige albertslunder er ikke med i X-Factors liveshows.
Det blev afgjort i programmet her til aften, hvor de sidste ni deltagere skulle findes på Bootcampens andendag.
Remee og hans med-coach Chief One nikkede ellers anerkendende, da Chaimae gav Adeles "Make you feel my love". Der var noget mere smil end sidste fredag, hvor den sympatiske sanger fik kritik for sit sangvalg.
"Din stemme har noget fuldstændig magisk", lød de rosende ord fra Remee.
Men alligevel var præstationen altså ikke nok til at overbevise Remee om, at Chaimase skal stille op på direkte tv fra næste fredag, hvor seernes sms-stemmer afgør hvem der vinder X-Factor.