'X-Factor har lært mig en masse'
En afklaret Chaimae, der ikke kom til liveshows, glæder sig over de mange indhøstede erfaringer
Hvis man tror, det er en dybt ærgerlig og bitter Chaimae, der gør status efter hun røg ud af X-Factor, tager man grundigt fejl.
Der er kun glæde og ikke anstrøg af bitterhed, da Albertslund Posten taler med hende efter udsendelsen fredag aften på DR1:
"Selvfølgelig blev jeg skuffet. Det var da nederen, men jeg tog det ikke totalt sindssygt", fortæller hun.
Når regnebrættet skal gøres op, er der kun positive plusord at hente hos den 24-årige albertslunder med marokkanske rødder:
"Jeg har kun fået noget godt ud af X-Factor. Jeg har lært en masse, og fået god kritik fra dommere der ved en masse om musik, og som jeg virkelig kan bruge til noget", siger hun.
Siden hun dukkede op første gang i det populære program, er interessen steget voldsomt for den sympatiske sanger, og det vælter ind med jobtilbud.
Samtidig glæder hun sig over, at arbejdet med den første cd-udgivelse skrider sikkert fremad.
Læs mere i Albertslund Posten på tirsdag.