Fortsæt til indhold

Skanderborg forlænger udlicitering

Forenede Service skal fortsat gøre rent på kommunens skoler til udgangen af 2016

Samfund
Af Erland Rasmussen

Skanderborg Kommune forlænger efter et udbud kontrakten med Forenede Service, der siden 1. januar 2012 har gjort rent på skoler, institutioner, servicecentre og i andre kommunale bygninger.
Det var dengang første gang, Skanderborg Kommune igangsatte udliciterede rengøringsopgaver, og nu har kommunen valgt at fortsætte med Forenede Service.
"Vi har været glade for samarbejdet, og derfor har det været helt naturligt for os at forlænge aftalen omkring rengøringsopgaverne i Skanderborg Kommune," kommenterer indkøbschef Asbjørn Kjærgaard, Skanderborg Kommune, ifølge en pressemeddelelse fra rengøringsvirksomheden.
Aftalen mellem Forenede Service og Skanderborg Kommune er forlænget med to gange et år frem til 31. december 2016.