Fortsæt til indhold

Kan du få varmen om tyve år?

Favrskov kommune har en drøm: I 2035 skal varmen være dækket af vedvarende energi. Hvad kan det betyde for dit område?

Samfund
Erling Baastrup

En stor, men meget illustrativ udgave af den plan, som kan være en realitet om tyve år, kan man nu komme til møde om i InSide i Hammel onsdag 26. februar kl. 16.30-18.00. (Tilmelding senest 18. februar på meth@favrskov.dk)
For hver af byer og landsbyer i kommunen kommer et bud på en mulig udvikling . I den udgave, som man kan finde på kommunens hjemmeside, kan man gå ind og se, hvad ens område kunne få af varmeforsyning fremadrettet.

Haldum og Grundfør

Vi tager et eksempel. Haldum, som nu primært forsynes med olie, og Grundfør, der bruges meget naturgas. Hvis nu de to byer fik fjernvarme fra Hinnerup, hvad ville der så ske. For det første ville udledningen af kuldioxid falde, og samtidig må varmeprisen forventes at falde.

I modellerne ligger også, at:
1: Det samlede varmebehov er reduceret med 10 % i 2020 og 20 % i 2035 2:Oliefyr er udfaset med 50 % i 2020 og 100 % i 2035 og erstattet med træpillefyr og varmepumper 3: Elvarme er udfaset med 70 % i 2020/2035 og erstattet med varmepumper.

Et bud på udviklingen i de to byer er henholdsvis almindelig fremskrivning eller fremskrivning med fjernvarme.
Resultaterne fremgår af de to diagrammer.

Fremskrivning med fjernvarme.