Gad ikke løbe

Steffen Riisbøl har vogtet SønderjyskE-mål i seks sæsoner, men det var lidt af et tilfælde at han endte som håndboldmålmand: Barndomsklubben manglede en målmand - og den unge Steffen Riisbøl gad ikke løbe mere end højst nødvendigt.

Henrik Storm vil gerne spørge dig: Hvornår lærer du at blive i dit mål?
Han tænker sikkert på to situationer. I den ene fik jeg et rødt kort i en kamp for andetholdet. Det andet hold startede en kontra, og jeg gik ud for at gribe bolden, men jeg ramte desværre ind i deres spiller, der ændrede retning. Det er jo, hvad der kan ske på en håndboldbane, og det røde kort var vel ok, selvom det var et uheld. Det så nok værre ud, end det var. Det gik også mest ud over mig selv: Jeg måtte en tur på skadestuen, hvor jeg fik to i læben for at undgå betændelse.
Den anden situation var til en træning, hvor vi varmede op med fodbold. I en nærkamp med Andreas Nielsen fik jeg overbalance og bankede hovedet ned i gulvet.

Var det også der du kom til skade med din finger?
Nej, det var faktisk den efterfølgende træning, hvor jeg kommer til skade med lillefingeren, da jeg redder en bold. Det betød desværre, at jeg måtte sidde over i kampen mod Skjern. Men der var jeg faktisk inde i mit mål, da det skete.

Har du fået mange røde kort?
Nej, jeg kan faktisk kun huske ét tilbage fra min tid i Ribe. I frustration skubber jeg fløjspiller ind i dommeren... og så blev jeg smidt ud.

Du virker heller ikke som en bisse...
Nej, det er jeg heller ikke. og som målmand er man sjældent involveret i nærkampe. Episoden med andetholdet var jo ikke en bisse-handling, men det skal da give rødt. Det er den slags ting, der sker, når der er kamp om bolden. Vi har alle vindermentalitet, så der er ingen, der giver sig.

Hvordan endte du som målmand?
Jeg begyndte til håndbold, da jeg var 9-10 år. Det var i Kongeå HK i Gredstedbro.
Da jeg begyndte til håndbold, manglede der en målmand, så jeg gav det en chance. Jeg fandt ud af, at jeg havde evner for det, og så kommer der helt naturligt en ambition om at blive bedre.
Hvis jeg skal være ærlig hang det måske også lidt sammen med, at man så målmand ikke skal løbe så meget. Det passede mig helt fint. Der var også derfor jeg droppede fodbold. Der var simpelthen for meget løben. Det har dog ændret sig, og i dag har jeg ikke noget imod at træne.
Jeg blev i Kongeå HK til jeg var 13-14 og skiftede til Ribe HK, hvor jeg var indtil jeg skiftede til SønderjyskE.

Er du aldrig bange for at få en bold i hovedet?
Jeg er ikke bange for at stå der. Det gør selvfølgelig ondt at få en bold i hovedet, men det afskrækker mig ikke. Det er jo et spørgsmål om tilvænning, for da jeg begyndte som dreng, blev der jo ikke skudt så hårdt. I dag hvor der blev skudt hårdt, er angriberne jo også bedre til at placere deres skud, og de sigter ikke efter mit hoved.
Hvis man alligevel får en bold i ansigtet, bliver man bare ekstra tændt. Groft sagt kan det rigtige skud i hovedet, få dig til at stå en bedre kamp.
Det er jo for øvrigt ikke kun målmændene, der kan komme galt af sted. Er du stregspiller får du jo også slag i ansigtet, og som fløjspiller kommer der slag på hoften.

Hvordan bliver man en god målmand?
Træning, træning og træning.
Det handler om at være rolig og tro på sig selv. Erfaring betyder også meget, og som målmand bliver man bedre med alderen.

Hvordan kan man nå at reagere, når bolden kommer så hurtigt?
Anders og mig ser mange kampe på video i forberedelserne til hver kamp. Så ved man nogenlunde hvilke skud de forskellige spillere godt lide, og hvor de plejer at placere dem. Så ofte kan man læse spillerne, inden de skyder. Forberedelsen til hver kamp er utrolig vigtig.

I nærmer jer den afgørende uge med kampe mod Ribe-Esbjerg og Skanderborg. Kan man mærke nervøsiteten i truppen?
Nej, jeg er ikke nervøs. Jeg har været med i SønderjyskE i seks sæsoner, hvor vi hele tiden har flyttet os fremad, og det skal vi blive ved med. Det bliver en rigtig spændende uge, hvor vi skal gå efter pointene i begge kampe, for vi skal bare i det slutspil. Heldigvis slutter vi med de afgørende kampe på hjemmebane, og vi leverer gode kampe på hjemmebane - godt hjulpet af et af godt publikum.

Hvordan går det mod Ribe-Esbjerg?
Vi har for vane at spille tætte kampe mod dem. De har en tendens til at bruge deres start-7'er i 59 minutter, så vi skal vise styrken i vores bredde. Det bliver sikkert en tæt kamp igen, men vi skal nok hive to point hjem.

Du har selv en fortid i klubben. Gør det kampen specielt?
Det er en klub, der altid vil have en plads i mit hjerte, og jeg kender mange i klubben. Efter jeg stoppede fusionerede klubben med Esbjerg, og jeg kender faktisk ikke nogen på deres ligahold.

Hvordan ser din håndboldfremtid ud?
Det ved jeg faktisk ikke. Jeg har kontraktudløb til sommer, og jeg har ikke hørt fra klubben endnu. Omvendt har jeg også mit arbejde i Aabenraa kommune, og min kæreste og mig har også lige købt hus i Nybøl, så der sker også mange ting udenfor håndboldbanen, som der skal være tid til.

Hvilken holdkammerat vil du stille et spørgsmål?
Jeg vil spørge Magnus Gullerud: Hvad har været din bedste oplevelse ved at komme til SønderjyskE?