DFDS Seaways tilpasser sin position i konferencemarkedet
Efter istandsættelse af Oslobådene, fokuseres der særligt på firmaarrangementer, events og netværks ture.
FIRMARRANGEMENTER DFDS Seaways har med Oslobådene dannet ramme om møder, kurser, konferencer og firmaarrangementer til søs for tusindvis af gæster gennem årene.
Og efter at begge Oslobåde netop er istandsat for et samlet beløb på 120 mio kr., fremstår også konferencefaciliteterne nu igen tip top, og klar til endnu en tørn.
Til søs er noget ganske særligt
Hos DFDS Seaways ønsker man at positionere sig skarpere fremover, ved at fokusere særligt på de områder, hvor man ved man står stærkt.
For, når man går ombord på Oslobåden for at deltage i et arrangement til søs, er det noget ganske særligt, sammenlignet med når det foregår på landjorden.
- Der er på Oslobåden en stærk følelse af at være sammen om noget, måske netop fordi der både er fagligt indhold og efterfølgende hyggeligt socialt samvær, hvor man kan nyde den gode stemning i baren.
Og derfor er vi særligt stærke på firmaarrangementer som møder, julefrokoster, sommerfester, kick-offs, events og netværks ture, siger Country Manager fra DFDS Seaways Kevin Helsinghof.
Det seriøse og sociale smelter sammen
- Vi oplever en tendens til at vore gæster bliver nærværende, og lægger laptop'en til side, når de går ombord på Oslobåden for at deltage i et firmaarrangement.
Det gør helt automatisk noget ved én, når man ved at man skal opholde sig på båden uden at kunne stige af. At det seriøse og det sociale smelter sammen fører ganske enkelt til, at man stempler ind, siger han.
Og det er altså på markedet for arrangementer som disse, at man nu vælger at positionere sig yderligere .
En af de ting vore gæster opnår med dette er blandt andet, at de vil opleve flere grupper ombord på samme tid, der "ligner" dem selv, for så vidt angår formål med at være der.
Og det vil helt sikkert bidrage yderligere til den gode stemning, når der fløjtes til pause, og det er tid til at slappe af og hygge sig, siger Kevin Helsinghof, der glæder sig til at de nyistandsatte faciliteter på Oslobåden bliver taget i brug af gæsterne.