“Det er jo ikke for min skyld”

“Kan jeg ikke finde på andet at give mig til i det her liv, så kan jeg i hvert fald råbe op på de udviklingshæmmedes vegne.”
Han er manden bag verdens største festival for udviklingshæmmede, han har netop modtaget en pris for sit ihærdige arbejde for udviklingshæmmede, men han er langt fra tilfreds.
Lasse Mortensen, formand for Sølund Musik Festival, står i disse dage midt i en storm af sympatitilkendegivelser, efter han i sidste uge gjorde opmærksom på, at årets festival for de udviklingshæmmede er hårdt ramt på økonomien.

Må ikke selv betale

Kernen i historien er, at KL har indskærpet overfor kommunerne, at de udviklingshæmmede ikke selv må betale for ledsagere til blandt andet festivaller. Det betyder, at bostederne skal tage af driftsmidlerne, hvis de udviklingshæmmede skal til Sølund Festivalen. Resultatet er, at festivalen efter tre kritiske år med færre og færre solgte billetter nu skraber bunden med bare 4.000 solgte billetter i år.
“På nuværende tidspunkt plejer vi at have solgt 10.000 billetter, men vores billetsalg er nu gået helt i stå,” fortæller Lasse Mortensen.

Umyndiggørelse

“Herregud, det er jo ikke for min skyld, eller fordi vi har en festival, der skal tjenes penge på. Hvis nogen tror, det handler om det, så nej,” sukker han.
“Det er jo hele deres liv, der bliver ramt af det her. Det er alt. Fisketuren, biografbesøget, turen til frisøren, en kop kaffe på en café. Nu har vi kæmpet i mere end 30 år for at fjerne umyndiggørelsen af de udviklingshæmmede - og hvad sker der så nu? Er det ikke en umyndiggørelse af dimensioner, at de ikke længere selv må bestemme, hvad de vil bruge deres egne penge til?”

Nødvendigt at tale deres sag

“Det projekt, jeg har viet 30 år af mit liv til, er i fare for at forbløde, men det værste er, at en stor marginaliseret gruppe som de udviklingshæmmede ikke kan tale deres egen sag. Hvis ikke jeg råber op for dem, hvem gør så? De kan ikke selv.”
“Hvis ingen råber op og gør opmærksom på problemerne i serviceloven, så sker der ikke noget,” konstaterer han.
Lasse Mortensen har været med siden festivalens spæde start i 1986.
“Jeg blev hentet ind, fordi nogen tænkte, at sådan en festtrold, der kunne noget med at arrangere fester, han måtte da være den rette. Jeg sagde ok, men kun for et enkelt år - og så var jeg solgt. Der findes ikke noget mere livsbekræftende, end at være sammen med de mennesker.”

Livsbekræftende

“Jeg bliver gang på gang berkæftet i, at de lever med nogle grundlæggende værdier, vi andre har glemt. Og det er dig, der bliver udstillet, fordi du har glemt dem. De har en ægte interesse for deres næste. De møder dig med så megen hjertevarme. Vi andre har glemt at være taknemlig og hjælpe hinanden. Det har de ikke. Her holder man af og om, giver masser af knusere og viser, hvor glad man er.”
“Jeg kunne ikke forudse, at det her ville blive min levevej. Men de ildsjæle, der bekymrer sig om andre, dem kan du ikke slukke. Med alderen er jeg dog blevet mere poleret. Nu brænder jeg ikke så meget med en hård ild. Nu er det mere en sagte buldren.”