Lyngby-Taarbæk har svært ved at holde på unge borgere
Kun cirka hver femte person fra årgang 1979, der er opvokset i Lyngby-Taarbæk, bor stadig i kommunen. Samtidig er kun 11.3 procent af de borgere, der er flyttet væk fra kommunen vendt tilbage
Lyngby-Taarbæk Kommune er ikke hjemmefødningernes højborg. Det må være den umiddelbare konklusion på en analyse fra Kommunernes Landsforening, der har undersægt årgang 1979's flyttevaner i alle danske kommuner.
KL-analysen viser, at Lyngby-Taarbæk ikke har den største tiltrækningskraft på de folk, der vokset op i kommunen og siden fraflyttet.
Kun 20,3 procent af dem der tog deres afsluttende eksamen fra folkeskolen i Lyngby-Taarbæk bor stadig i Lyngby-Taarbæk. I byer som Aalborg, København, Esbjerg og Slagelse er det tilsvarende tal over 50 procent.
Og bare 11,3 procent af de borgere fra årgang 1979, der er opvokset i Lyngby-Taarbæk og siden fraflyttet, er vendt tilbage. Det er cirka tre procentpoint under landsgennemsnittet og langt under kommuner som Tårnby, Silkeborg og Gentofte.
Ifølge forsker Thorkild Ærø, direktør på Statens Byggeforskningsinstitut, som forsker i flytninger hænger det lave tilbageflytningstal sammen med boligmarkedet i kommuner som Lyngby-Taarbæk og andre nordsjællandske kommuner.
"De nordsjællandske kommuner er kendetegnet ved et meget dyrt boligmarked, og i starten af 30'erne er man typisk stadig i etableringsfasen og har ikke råd til at købe hus i sin hjemkommune. Og lejligheder er der ikke mange af i de områder. Derfor bor de andre steder i hovedstadsområdet," siger han til KL's nyhedbrev Momentum.