Fortsæt til indhold

Hallo! Hvor kan jeg få mine knæ opereret?

Landets første informationsstander til patienter og pårørende testes på østjysk regionshospital.

Samfund
Af Hans Larsen

info Det kan være svært for patienter og pårørende at finde rundt på et stort hospital. Hvor skal man gå hen, hvis man skal have gennemgået en knæoperation. Og har hospitalet en butik, hvor jeg kan købe en buket blomster til tante Anna? Derfor afprøver regionshospitalet i Randers nu en ny interaktiv informationsstander i forhallen. Det er første gang, at et dansk hospital sætter en informationsstander op, hvor patienter og pårørende får mulighed for at betjene sig selv elektronisk. “Vi ønsker at yde en bedre service til vores borgere. Fra onsdag den 19. februar tester vi, om interaktive informationsstandere kan gøre det nemmere for borgerne at orientere sig på hospitalet. Om tre måneder vil vi evaluere projektet,” fortæller daglig leder af Informationen Charlotte L. Villadsen.