Kolding-pige i hælene på rockband
Katja Michaelsen fra Kolding har fulgt bandet Supercharger ved snart 100 koncerter. Hun er også med, når Supercharger gæster Pitstop i weekenden
Der er ikke mange i Kolding, der er klar over at én af Danmarks mest aktive og succesfulde kvindelige koncert fotografer er fra Kolding. Og at dét band hun har fotodokumenteret snart 100 koncerter for, nu står foran deres internationale gennembrud.
”Jeg har over de sidste 5 år fotograferet for rigtig mange både danske og internationale Heavy Metal bands pga. et personligt foto projekt” fortæller Katja. ”Men meget hurtigt mødte jeg SuperCharger, som egentligt ikke er særlig ”heavy” Men jeg synes både bandet og deres musik fra starten var værd at investere tid i, for jeg har altid troet på de kunne gå hele vejen.
Og så skal man ikke glemme den kemi, der med det samme var mellem os. De er nogle af mine bedste venner i dag og de oplevelser vi allerede har fra vores eventyr rundt i Europa, har på uvurderlig vis både bidraget til min personlige og kreative udvikling. Og så har det været pisse sjovt” lyder det fra fotografen.
Når SuperCharger har turneret med deres nye plade ”Broken Hearts and fall aparts” der udkom 29 januar 2014, sammensætter Katja en fotobog der dokumenterer bandets liv omkring deres tre første plader.
”Jeg er sikker på at dén her plade kommer til at ændre alt for dem. Anmeldelserne de har fået fra hele Europa her i løbet af den første måned er overvældende, så det er oplagt at samle mit første ”kapitel” med dem efter dén her plade. Så må vi se og jeg skal tage tre plader mere derefter” smiler hun.
SuperCharger spiller på Pitstop Lørdag den 15/2-14 og dørene åbnes kl 21.00. Bandet er aktuelle med deres tredje plade som er udgivet på på SONY/GAIN i Sverige og har allerede vundet priser og nomineringer på deres første to plader. Bandet der består af seks bandmedlemmer, spiller classic rock der spænder fra country inspirerede ballader til hardrock med fuld skrue og har ry for at levere en særdeles energisk liveoptræden.
”Jeg glæder mig helt vildt, det er første gang de spiller i min hjemby i de fire år jeg har kendt dem, så for mig er det kæmpe stort. Jeg har også rigtig mange venner omkring mig, der mange gange har spurgt hvorfor jeg dog har gjort det her så længe, nu kan se selv komme og se”