Tweet med Lokalavisen Skanderborg
Lokalavisen Skanderborg er nu også kommet på Twitter. Derfor kan du nu følge avisen dér
Twitter #lokalenyheder, #lokalnyt og #skanderborg.
Kan du genkende de former for udtryk, er du sikkert allerede bruger af hjemmesiden Twitter. Er du ikke, skulle du tage at blive det i en fart. Lokalavisen Skanderborg er nemlig netop kommet på Twitter, og her kan du få de lokale nyheder fra Skanderborg og omegn som opdateringer hver dag på den sociale tjeneste. Det gør, at du aldrig går glip af dagens vigtige nyheder fra lokalområdet.
Det eneste du skal gøre, er at klikke ind på Twitter og følge avisens Twitter-profil, som hedder @LASkanderborg. Når du har gjort det, vil der automatisk dukke “tweets”, som beskeder hedder på Twitter-sprog, op på din twittervæg.
Disse “tweets” vil indeholde et link til en artikel på netavisen, og på den måde kan du hele tiden holde dig opdateret med, hvad der sker i Skanderborg Kommune.