Mere udbud af ældrepleje og pasning
Ministre skal i samråd om udlicitering af ældrepleje og børnepasning
Landets kommuner skal i større grad end i dag udbyde borgernære områder som ældrepleje og børnepasning og ikke være bange for at udlicitere disse området til private virksomheder, hvis de løser opgaverne bedre og billigere.
Det mener Venstre på Christiansborg. Partiets kommunalordfører Jacob Jensen har derfor indkaldt finansminister Bjarne Corydon (S) samt økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til lukkede samråd, efter at Produktivitetskommissionen har anbefalet mere konkurrenceudsættelse.
“I første omgang handler det om at få skabt noget mere konkurrence, og så må man lokalt i kommunerne vægte politisk, hvilken løsning man ønsker. Og der kan man vægte forskelligt inden for pris og kvalitet eller en kombination af det,” siger Jacob Jensen.