Fortsæt til indhold

Rap i kæften mod kriminalitet

Unge hjælper unge med rap til et personligt og konstruktivt udtryk

Samfund
Peter Friis Autzen

To gange om ugen er er der rap-workshop på Ungdommens Hus i Fredericia. Idéen er blandt andet, at musikken skal gøre unge i stand til at hjælpe hinanden med at finde en positiv og konstruktiv måde at udtrykke sig på - i stedet for alternativer som vold, mobning og hærværk.
Workshoppens arrangør er to pædagogstuderende fra Fredericia, Yusuf Matovu og Dan Stavensø, i samarbejde med med Butikken Underground -og den lokale rapgruppe Boon Pharaohz. Det er gratis at være med, og workshoppen kører hver tirsdag og torsdag.
Yusuf Matovu fortæller, at projektet er stiftet af unge for unge.
“Projektet er bygget på positive værdier og idéen om, at få børn eller unge mennesker til at blive bevidste omkring sprog, rytme og om at udtrykke sig. Rap som udtryksform og genren i sig selv, hvor det lyriske fylder meget i helheden, er en helt unik måde at udtrykke sig på,” lyder det.
Aftenerne byder på demonstrationer, øvelser og inspiration. Alle er velkomne. Og man behøver ikke at kunne spille på et instrument.