Politiet fik otte-årig ned fra tag
Kian Johansen
En elev der mandag eftermiddag havde forvildet sig op på Haldum-Hinnerup Skolens tag blev talt ned af politiet, fortæller vagthavende ved Østjyllands Politi.
Tre elever havde ved en misforståelse klatret op på taget og lærerne fik talt de to ned, mens den sidste otte-årige elev først kom ned, da brandvæsen og politi blev tilkaldt og betjentene fik talt med eleven, der efterfølgende blev forenet med sine forældre, fortæller den vagthavende.
Skolen har efterfølgende afholdt et fællesmøde, hvor begivenheden er blevet vendt. Her deltog både skoleledelse og indsatslederen fra Favrskov Brandvæsen.