Fotografier fra en helt anden verden

Stolene med flethynder står sporadisk rundt om spisebordet der er i mørkt træ. Køkkenet er kun lidt større end et kosteskab og fjernsynet er købt engang inden årtusindeskiftet. Askebægeret som Katja bruger når hun ryger sine Blå Kings er en underkop. På bordet står der en MAC-computer og på gulvet ligger en rygsæk hvorfra Katja hiver sit kæreste eje op af. Det være sig lige efter hendes datter Zina på 13 år.
Kameraet, som de seneste år er blevet hendes levevej, og som har vendt op og ned på hendes liv:
"I slutningen af 2008 var jeg ud og gå en tur med min kammerat. Jeg var lige blevet single og var bare generelt i et dårligt humør. Han skulle teste et ny kamera og selvom jeg var en af dem der hadede at stå foran et kamera, så fik han lov at tage et par billeder af mig. Han sendte billedet til mig en uge efter, og jeg blev helt paf. Det var så fint og det var så ærligt, og det viste virkelig det der foregik inden i mig på det tidspunkt.
"Jeg blev helt fanget af den tanke om, at det måtte være helt fantastisk at kunne leve af at kunne give folk den her følelse, så derfra var jeg bare hooked".

En helt ny verden

Katja køber sit første kamera og knipser løs på venner og familie som mere eller mindre frivillige modeller. Hurtigt går det op for hende, at hun også gerne vil prøve kræfter med en lidt anden genre:
"Jeg ville gerne lave nogle billeder der var lidt mere rocket, så jeg fik kontakt til pinup-modellen Anne Lindfjeld. Jeg fik taget nogle virkelig gode billeder af hende, som gik verden rundt på blogs og i amerikanske blade. Hun var vildt sød at snakke med, og det var hende jeg havde den første snak med om heavy metal", forklarer Katja mens hun tager teposen op af koppen og tager en slurk.
Kolding-pigen tager turen hjem fra København og sætter sig for at finde ud af noget mere om hvad heavy metal er, og hvad det er for nogle mennesker der spiller det, og lytter til det. Hun støder hurtigt på en engelsk gruppe der hedder Cradle of Filth som er et af verdens største metal-bands:
"Jeg kiggede på deres hjemmeside og det var bare for underligt det der. Det var 40 år gamle mænd i lædertøj, de sminkede sig og så sang de om død og ødelæggelse. Til deres koncerter havde de 40.000 mennesker der bare synes, at det var fedt, og jeg tænkte bare, hvad fanden sker der".

Satser alt

Katja kommer i kontakt med bandets bassist og tager til England for at fotografere dem. Her får hun en oplevelse der kommer til at ændre hende liv de kommende tre år:
"Bassisten viste mig en fotobog om et rockband der var på tour, og jeg var slet ikke i tvivl; det ville jeg også bare lave".
Efter fem dage i England tager Katja hjem igen og beslutter sig for, at hun må finde et band at følge. Hun får blandt andet kontakt til et stort Canadisk band som hun tager billeder af, ligesom hun også får en del danske metalbands i kassen.
I foråret 2010 tager hun til Sønderborg for at fotografere et dansk rockband ved navn SuperCharger. Katja falder hurtigt ind i jargonen, og de bliver enige om, at hun skal tage med på deres Danmarksturne. Ved siden af tager Katja stadig ud og fotograferer metalbands, da det fortsat er den genre, der virkelig har fanget hendes interesse.
"En af grundede til, at jeg blev så fascineret var, at jeg i mange år havde levet et liv med min ekskæreste, hvor vi ikke manglede noget. Vi havde et rigtig godt liv, og en stor del af det var, hvordan man bliver set udadtil. Da vi gik fra hinanden, havde jeg brug for at finde et forum, hvor jeg kunne starte lidt op igen.
Ude ved de her bands, der fik jeg lov til bare at være Katja. Der var ikke nogle der kendte til, at jeg havde levet på et vildt fint ridecenter, og at jeg havde haft en guldske i røven, hvilket jeg er glad for, at jeg har prøvet. Jeg værdsætter den tid. Men det var også rigtig vigtigt for mig at prøve noget andet, at finde mig selv, og lige præcis i metal-verdenen, der har de nærmest et mantra, de er ligeglade med, hvad folk de tænker om dem. Det kan være utroligt befriende at være i et forum, hvor der ikke er alle mulige forventninger til dig, andet end du skal bare have det godt i et fællesskab. Og nyde musik".

En drøm der venter på at blive fuldendt

I løbet af de seneste tre år har Katja fulgt mange forskellige bands, dog ingen så tæt som rockbandet SuperCharger. Hun har taget et hav af billeder, og hun håber på, at det en dag kan udmunde i, at hun kan udgive en fotobog.
"Jeg synes, at jeg har lært rigtig meget de sidste tre år. Jeg er blevet bevidst om, at jeg arbejder bedst med at have nogle projekter kørende i kortere eller længere tid. Jeg duer ikke til at have 50 timer om ugen i et åbent kontorlandskab, så er det bedre at holde fast i mig selv og bidrage med det jeg er god til".
Du kan se en del af de billeder som Katja Michaelsen tog, da SuperCharger fornylig gæstede Pitstop. Se billederne på kolding.lokalavisen.dk.