Kerne, regnbue eller sammenbragt?
Hovedbiblioteket i Aarhus har startet billed-konkurrence, hvor du viser din familie frem
En familie kan se ud på 1000 forskellige måder. Der er kernefamilier. regnbuefamilier, familier med én forælder eller sammenbragte familier.
Alle de forskellige slags vil Hovedbiblioteket i Aarhus gerne se. Derfor inviterer de nu aarhusianske familier til en billedkonkurrence, som starter mandag 24. februar og kører indtil mandag 10. marts.
Hver uge er der et nyt emne, som billederne skal tage udgangspunkt i - det finder man på Hovedbibliotekets Facebook-side eller hjemmeside. Dernæst tager man et eller flere billeder indenfor emnet og deler via Instagram eller Twitter med #aarhusfam14. Der er biografbilletter på spil, og er man med alle uger, er en større præmie på højkant.
Billederne vil løbende kunne ses på biblioteket, hjemmesiden og vil senere indgå i en afsluttende udstilling.