Vi søger unge med talent
Lokalavisen vil i den kommende tid forkusere på unge med interesser og evner ud over det sædvanlige
For nylig modtog Lokalavisen Skanderborg en mail fra 15-årige Niklas Offenberg fra Galten. Niklas er et kæmpe fotograftalent og ønskede at gøre os opmærksom på, at unge med interesser lidt ud over det sædvanlige er alt for oversete og har svært ved at få opmærksomhed omkring deres talent.
Det synes vi på redaktionen, at Nikals har fuldstændig ret i. Derfor vil vi i den kommende tid fortælle om unge talenter fra Skanderborg Kommune.
Er du, eller kender du en ung med et stort talent, som fortjener at få mere opmærksomhed, så fortæl det til os.
Talent tolker vi meget bredt. Er du Picassos nordiske efterfølger, er du snart klogere end Einstein, har du skrivebordsskufferne fulde af manuskripter, er du den næste stjerne-kok, har du mere benzin i blodet end Thorkild Thyrring eller kan Beethoven pakke sammen, når du sætter dig til flyglet, så skriv til os på redaktion.skanderborg@lokalavisen.dk